Monthly Archives: oktober 2017

6 timers-løb blev “kun” til Marathon.

I dag skulle jeg have haft debut med mit første ultraløb og løbe i 6 timer. Men det gik ikke helt sådan – og jeg er ikke engang skuffet, selvom jeg har mit livs første DNF (Did Not Finish). Der var andet, der var vigtigere.

Ugen tog nemlig en alvorlig og kedelig drejning i onsdags, som har fyldt alt andet lige siden: Min store datter på knap 14 blev påkørt, da hun som fodgænger sammen med et par venner (Nikoline og Tobias) krydsede et forgængerfelt for grønt, da en billist kørte lige over for rødt på den dobbeltsporrede Nordre Ringvej i Glostrup.

Mit liv frøs til is, da jeg fik opringningen fra Nikoline, mens jeg var ude i Vestskoven på min sidste langsomme træningstur forud for i dag. “Liva har slået sig rigtig meget – hun er blevet ramt af en bil”.

Mine ben satte helt automatisk 3 gear op i fart, mens jeg bombarderede Nikoline med spørgsmål: “Hvor er I? Er der ringet efter 112? Kan Liva tale? Er der andre voksne? Hvor er ham der kørte bilen? Er Liva ked af det? Er hun bange?” Nikoline blev hængende i røret, mens jeg spurtede de knap 2.5 km på ca. 9 min hen til mit barn, min unge, min førstefødte. Jeg tog den direkte vej fra skoven af Ringvejen, og da jeg nærmede mig kunne jeg se blå blink og mærke tårene presse sig på.

Jeg nærmest rev døren til ambulancen op og kom ind til Liva, der var ved bevisthed og så fin ud, men talte i tåger og var vildt forvirret over, hvor hun var og hvad der var sket.

Jeg kørte med ambulancen til Hvidovre Hospital, mens jeg ringede til min mand, som forlod sit arbejde i hast, hentede vores yngste, som var til fodbold og lige rundede vores hus som stod ulåst og gav hunden en kop mad.

På hospitalet konstaterede lægerne, at Liva havde et mindre kraniebrud/flænge i kraniet, hjernerystelse, mindre knubs på ben og i hoved og en del smerter i skuldre og arme. Siden onsdag aften har vi været indlagt 48 timer til observation og kom hjem sent i aftes. Jeg var der den første nat, mens min mand var der den næste nat. Liva var allerede i god bedring op af torsdagen, så det var rigtig, rigtig dejligt! Hun og vi har været så heldige!

img_0049

Alt er blevet bokset ud af kalenderen i de her dage: Arbejde, konsultationssamtale på skolen og teatertur (jeg skulle have set “Jeg løber” med dejlige damer fra ALOT).

I dag var så dagen: Skulle jeg tage afsted eller blive hjemme? I aftes var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle afsted for nu var Liva jo kommet godt hjem, men her til morgen var jeg virkelig vægelsindet, tudevorn og sart – havde slet ikke lyst til at forlade mit barn, bare lyst til at kigge på hende hele dagen. Men hun ville hellere ned og heppe på sit baskethold, når hun nu ikke kunne spille med.

Jeg tror ikke, det er gået op for mig, hvad der var sket, før i dag. Jeg har sammen med Mark bare klaret, ordnet og fixet, hvad der var brug for. Men her til morgen var der plads til, at jeg kunne “føle” og ikke “ordne”.

Jeg endte med at tage afsted – i tvivl om jeg havde lyst, om jeg gad, om det var det værd, men fordi jeg også havde lyst til at se de her to dejlige ALOT damer og få et kram og lidt frisk luft.  Jeg hylede allerede, da jeg så dem, men fandt smilet frem til fotografen.

img_0055

Caroline og jeg havde ovenikøbet venindesko på fra Hoka (Arahi) – og det var Carolines første marathon, og jeg havde glædet mig til at være med til det og til forhåbentlig at slå Tanjas distance på de 6 timer, som er lidt over 60 km :-Oimg_0054

Men sådan gik det ikke. Jeg løb marathon i dag og de sidste 3 runder hylede jeg hele vejen rundt og ville bare hjem. Jeg savnede min familie. Jeg besluttede ved 37 km, at jeg ville udgå efter marathon, som jeg løb på 4.08 i stormende kuling – heldigvis den “rigtige vej” rundt om søen med mest mulig medvind.

img_0051

Jeg havde ellers gode ben, men et sløjt hoved. Det blev tydeligt for mig i dag, hvor meget ens præstation hænger sammen med hovedet – ikke med benene. Jeg kunne sagtens være fortsat med mine ben i dag, men mit hoved og mit hjerte ville hjem. Jeg lå jævnt med faste km tider og ville nok være havnet i top 3 og var stadig i overskud, da jeg stoppede.img_0053

Jeg udgik efter 19 runder a 2,221 km og luskede hen til min bil efter grådkvalt at have hvisket farvel til mine skønne klubkammerater, som var de bedste frivillige arrangører i depoterne, i tidstagningen og i hele afviklingen af dette fantastiske løb.

Da jeg kom hjem, kom mine forældre og svigerforældre på besøg kort efter , og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg selvfølgelig skulle være lige der sammen med dem, mens min Liva fortalte om sin oplevelse.

PS Tanja skrev således på sin Facebookprofil:

“Lørdag løb jeg marathon rundt om Tueholmsø – 19 omgange for at være helt præcist.

For mange handler løb om tal – tider, km, hastighed, placering mm. For mig handler løb også om venskab, om at komme tæt på hinanden. Jeg løb de første fem omgange sammen med skønne Mia, der i lørdags skulle have løbet sit første 6-timers løb, men Mia valgte at udgå efter marathon, for hende datter blev i onsdags kørt ned af en bil og fik hjernerystelse og kraniebrud. Det var først lørdag, at reaktionerne på ugens voldsomme begivenhed rigtig ramte Mia og det var hårdt for hende allerede fra morgenstunden. Vi fik talt uheldet og alle tankerne igennem på vores tur rundt og rundt om Tueholmsø. Vi fik også talt om teaterstykket “Jeg løber”, om kræft, tab, sorg, savn og angst for, at der sker vores børn noget.

Det er tunge emner, men det er godt at snakke, mens man løber. Derfor kommer man også bare nogle gange meget tæt på hinanden, når man løber sammen og det er faktisk en af de ting, som jeg sætter mest pris på ved løb. Jeg har fundet venner for livet gennem mit løb og det er jeg meget taknemmelig for”

Forberedelse til Cph Ultra 6-timers løb

Nu har jeg lagt det sidste længere træningspas bag mig. I går løb jeg 24,35 km i den fart, jeg håber at løbe i på lørdag til mit første ultraløb. Det var en fin tur, hvor jeg kom vidt omkring i sommerhusområdet. Fra Havnsø via Vallekilde til Dragsholm, så en rundstrækning på 9 km af landevejene rundt om Dragsholm og hjem igen. En ekstra sløjfe ned omkring Vesterlyng og hen over Vesterlyng Camping.

Her til morgen er jeg vågnet med fine ben – jeg kan generelt ikke mærke de lange ture, så længe jeg holder farten nede. Men jeg har fået ondt i halsen henover natten. Jeg frøs også i går i længere perioder i min t-shirt og min 3/4 lange shorts. Pis. Skal jeg nu til at være syg med 5 dage til race?

Jeg kværner ingefærthe med citron og honning i dag og masser af hvidløg til aften….

Nå, men når det nu går løs på lørdag (for det gør det – om det så bliver på piller), så skal jeg sammen med ca 70 andre ud på ruten rundt om Tueholm sø, som er en 2,22 km rundstrækning. Nogle løber marathon, andre løber 6 timer som stafet. Og så er vi nogle der løber alle 6 timer selv.

Om alt går vel, løber jeg søen rundt 28-29 gange, hvilket vil give mig ca 63 km svarende til 1/2 marathon hver 2. time. Jeg aner ikke, om jeg kan holde den fart, det må tiden vise. Men jeg har trænet rigtig meget i det pace og føler jeg kan blive ved og ved der…Det er ca 10.6 km i timen (5.40 pr km) eller knap 13 minutter pr omgang inkl. depot, som findes det samme sted på ruten hver gang.

Min strategi er, at bryde turen op i timer til at starte med. Hvis det bliver for uoverskueligt, må jeg bryde den ned i mindre bider – enten ½ timer eller bare en runde af gangen. Jeg håber at finde nogen at følges med i perioder som løber samme fart.

Jeg vil gå i depot hver runde og trykke “LAP” på mit ur hver gang, for på den måde at huske mig selv på, at på de

  • ulige runder (runde 1,3,5,7, osv.) skal jeg drikke hver gang, tage en salt stick og en anden mindre snack
  • lige runder (runde 2,4,6,8 osv.) skal jeg tage en gel, en figenstang eller noget andet jeg kender og som har kulhydrat osv.

Der er de bedste depoter på det løb: Jeg var frivillig “Ultra-hjælper” sidste år, så jeg ved at der er både kaffe, cola, vingummi, chokolade, frugt, og ikke mindst lagkage og varm kakao, når man kommer i mål. Jeg tager i øvrigt min egen saft med, for jeg vil gerne vide, at den er blandet, så min mave kan klare det. Den mave har ikke umiddelbart vist sig fra sin bedste side den seneste tid! Mine knæ virker også lidt trætte…

Tøjet afhænger af vejret. Indtil nu er jeg ikke kommet over i de lange tights og har også løbet i korte ærmer i det lune efterår. Jeg tror også, det bliver sådan på lørdag – dog starter jeg med en vest på. Hvis det regner, tager jeg min tynde løbe-regnjakke på/med.

Det bliver så spændende, hvad der venter mig på den anden side af marathondistancen, der har jeg aldrig været før! Håber ikke jeg går kold ved 15 km… Den kommende uge er der bare lidt let træning og en del “carbonloading”, når vi nærmer os race. Efterhånden ved jeg godt, hvad der virker for mig, så jeg tænker at det er det jeg skal. Ikke eksperimentere med noget nyt.

Der kommer mange skønne ALOT’er og løber med eller er frivillige. Det bliver helt sikkert en dejlig dag, uanset hvad der sker! Det har jeg besluttet mig for 🙂

Sydkystløbet 21,1 km

Som et led i træningen frem mod 6-timersløbet om 2 uger, tilmeldte jeg mig i løbet af ugen til Sydkystløbet. Vi var en god håndfuld fra ALOT, der havde en dejlig morgen i stille vejr, let overskyet, og ca 15 grader i Køge Bugt Strandpark: Denni, Rikke, Christina, Henrik, Carsten, Johnni, Jan og mig, der løb halvmarathon og 5 friske 5 km løbere fra vores “Lær at løbe 5 km” hold 🙂

Sydkystløbet er arrangeret af Greve Tri og Motion og man kan løbe alt fra børneløb til marathon. Vi var i alt ca 1000 deltagere.

Det er virkelig et velafviklet løb – med rigtig gode depoter og dejligt mange smil fra frivillige. Og fotografer der er på pletten 🙂

Jeg havde et godt løb. Egentlig skulle jeg ifølge træningsplanen løbe i marathontempo ca 5.40 pr km, men jeg havde lyst til at sætte lidt skub på. Måske var det i dag, jeg skulle komme under 1.40?  Jeg kommer faktisk meget jævnt rundt på ca 4.50 pr km, men ruten var i følge mit ur 21,4 km, så de sidste 300 m ekstra var lige en tand for meget til at få den ned under 1.40. Pyt, det var en dejlig tur – og jeg skal nok ramme dagen en dag. (Gad vide om det også hænger sammen med de 2 ekstra kg, der er røget på siden Ironman eller de 1½ glas rødvin, jeg nød i aftes til VM i Ironman fra Hawai på tv?)

img_1062

Ruten er 10,5 km rundt og flad og hurtig, og der er ok med plads – særligt efter første runde, hvor man løber med børneløbet og 5 km ruten noget af vejen . Jeg lå længe bag en pige i 20’erne med lys lang fletning, og hun var en fin “hare”. Jeg overhalede hende ved 8 km og tænkte hun nok ville overhale mig igen. Men hun blev bag mig. Så fandt jeg en ny hare – en fyr med SAS-logo på ryggen, men ham nåede jeg ikke op til. Jeg hentede til gengæld et par andre både på ½ og på fuld marathon.

SAMSUNG CSC

Jeg forsøger mig med en slutspurt, men der er ikke så meget mere at give af. Men da fyren bag mig også sætter en spurt ind, vil jeg bare ikke overhales og det lykkes mig at komme først. Vi highfiver i mål og siger “Godt løbet”. Det er altså noget af det fede ved løb- man får et lille unikt fællesskab på få sekunder.

SAMSUNG CSC

Jeg slutter som nr 21 ud af 128 kvinder. Den hurtigste kvinde var inde på 1.02! Saftsuseme hurtigt! Jeg ligger bare lidt for komfortabelt dér med en sluttid på 1.42-1.44. Det er lidt for ofte, der jeg slutter på halvmarathon – men også der, jeg ligger på Halv Jern på trods af svøm og cykling først.

sydkyst.png

Den kommende uge er den sidste med lidt “mængde” op til ca 18 km, inden jeg i ugen op til 6-timersløbet kun har mindre distancer. Jeg holder lidt ferie den kommende uge og vi skal bl.a. i sommerhuset. Dejligt at løbe deroppe 🙂

Løberlivet er godt 🙂

“Jeg løber”, Carla løber, vi løber.

Jeg har haft tre livsbekræftende, rørende, herlige dage med løb!

Fredag løb jeg til og fra arbejde, hvilket jeg gør ca en gang om ugen for tiden som led i min træning til mit første 6-timers løb d. 28.10. Det giver 25 km løb i banken på et meget lille ekstra “tidsforbrug”, fordi det er lagt ind som transport, som jeg alligevel har. Normalt bruger jeg ca 40-45 min på min cykel eller i bil hver vej. Når jeg løber bruger jeg 1.08, så det er en skøn måde at få træningen lagt ind uden det går for meget ud over familien. Så da jeg kom hjem fredag, havde jeg fri og tid til hygge med mine egne piger og mine niecer.

Lørdag morgen tog Mark til Næstved med Carla til fodboldkamp, mens jeg kørte niecerne hjem og købte nye basketsko med Liva.

Efter en lang regnvejrsgåtur med Amalie og Balder, tog Mark og jeg til København for at se forestillingen “Jeg løber”, som er ny dansk dramatik, der spiller på det kongelige teater med min svoger Anders Juul i hovedrollen.

“Jeg løber” er skrevet af Danmarks dygtigste dramatiker, min elskede søster og bygger på bloggen af samme navn, som har kørt i Politiken skrevet af Anders Legarth Schmidt.

Se denne anmeldelse fra iscene.dk som på fineste vis beskriver stykket.

 

“Jeg løber” handler om tabet af datteren Ellen til leukæmi, om at løbe, om at tabe kontrol, og om at få håbet tilbage.

Jeg har aldrig haft så stor en teateroplevelse, som jeg havde i går.

“Jeg løber” er stor, stor kunst på så mange niveauer. Min søsters tekst er episk og et nærmest 75 minutter langt digt, der på fornemmeste vis spinder så mange ender, loops, sløjfer og paralleller undervejs imellem historiens elementer.

Det fungerer helt suverænt, at min svoger er i løb under hele sceancen. De forskellige tempi i løbet og rytmen i løbebåndet er en helt unik måde at forstærke de følelser, der bliver formidlet til os som publikum.

Og jeg troede faktisk, jeg kunne komme igennem forestillingen uden tårer.

Men jeg må give helt fortabt og nærmest hulker de sidste 15 minutter.

Forestillingen gør så ondt og er mit værste mareridt – Tanken om at miste en af mine piger.

Jeg blev så fascineret over min svogers kraftpræstation på scenen og ikke mindst over Anders Legarth Schmidts mod til både at blogge om sit tab og sit løb og derudover at have tillid til min søster og overdrage hende sin historie til fortolkning til scenen.

Gå ind og se den forestilling!!! Den kommer også på turne efter jul og har indtil nu fået 5 stjerner i Berlingske, Jyllandsposten, Jyske Stifttidende og Dagbladet.

Efter forestillingen blev vi inviteret op i min svogers garderobe i skuespilhuset: Didde og Steen og et par af min søsters venner.

Vi talte med Anders om vores oplevelse af forestillingen og fik indsigt i, hvordan han har forberedt sig: hele teksten hænger på væggen i garderoben, som har den smukkeste udsigt over havnen. Et tøjstativ fuld af løbetøj og løbesko. Claus Heckmanns løbetabeller og tal side om side med en børnetegning tegnet af Anders Legarth Schmidt datter Ellen. Den var så fin og forestiller en pige med en ballon der svæver over København – tegnet mens hun var indlagt. Jeg græder lidt igen. Det må virkelig være en vild forestilling at skulle spille igen og igen hver aften.

Forestillingen sidder i kroppen på mig endnu. Jeg er sgu nok nødt til at se den igen!

Søndag stod den på Eremitageløb! Lørdag aften måtte Mark kapitulere med en fortsat fodboldskade, som gør han ikke kan løbe. Carla var frisk og tog imod udfordringen med et stort smil og begejstring! Hun har spurgt de sidste 3-4 år, hvornår hun måtte komme med og det blev så spontant i år. Mine planer om at komme under en time blev fluks udskudt til næste år med udsigt til en dejlig tur med Carla.

Vi tog afsted 9.15 og mødtes med en lille håndfuld ALOT’er i en solskinnet plet i den efterårsklædte Dyrehave.

Kl 11 var vi klar til start og Carla var mega sej: de første 4 km med sidesting, så nogle km med ondt i fødderne og så begyndte musklerne at nive. Carla ville hellere løbe op af bakke end ned af bakke (i modsætning til moren) hvor hun bedre havde kontrol over tempoet. Hun lå stabilt hele vejen rundt, så flot!

Hun snuppede endda en crazy 300 m op af bakke-slutspurt hvor jeg ikke kunne følge med. Der lille ville smut sig igennem de andre løbere og overhalede nok 200 mennesker det sidste stræk.

Jeg var 24 år, da jeg løb mit første Eremitageløb på 1.27. Carla løb sin debut på Eremitagen 10 min hurtigere halvt så gammel. Hun er sej og jeg er stolt!

Tænk at løb kan give så fantastiske og forskelligartede oplevelser på 3 dage.