Monthly Archives: juli 2017

Sommerferie i sommerhus (uge 30)

Træningsdagbog – kort og godt.

Mandag

Cyklede 83.3 km i Veddinge Bakker – og endte hos Marks farmor tæt på Egebjerg. Dejlig tur i fint vejr med bare arme. Det gik ok med dragten  – ikke det store slid på inderlårene. Måske ender det med, at den dragt er god på dagen???

Tirsdag

Jeg holdt fri på Marks fødselsdag og spillede minigolf med den pukkelryggede familie 🙂

Onsdag

Efter at have fejret Mark lod jeg være med at sætte uret, men vågnede af mig selv 7.30. Snuede lidt og hoppede så i cykeltøjet og var på farten 8.20. Jeg havde lavet en rute som gik lidt langt væk for ikke at blive fristet til at køre hjem, når jeg blev træt.
Via rute 225 kørte jeg til Jyderup, Ruds-Vedby til Slagelse og fulgte derefter rute 150 igennem Vemmelev og så op af rute 277 nordpå mod Kalundborg med et smut ned om Stillinge strand.

Før Kalundborg slog jeg en sløjfe ved Bjerge Strand.

Ved Kalundborg fulgte jeg først rute 22 og så rute 23 mod Holbæk og drejede fra ved Kaldred/Eskebjerg. Tog en ekstra runde ved Eskebjerg.

Det blev til 130,8 km på 4.15. Jeg havde håbet ruten blev 5 timer men jeg syntes det var svært at vurdere hjemmefra.

Jeg hoppede i løbeskoene og løb 8,3 km på 44 min og mødtes med Carla i løb lidt før vi nåede stranden. Vi blev overhalet i bilen af Mark og Liva med Balder og dyppede alle sammen i havet. Så skønt!

Vejret viser sig fra en bedre side end meterologerne siger, så det ender med at blive en dejlig dag!

Torsdag

2 timers rul til Vig og hjem over bakkerne efter en ordentlig byge på våde veje. Heldigvis undgik jeg punktering…

Fredag

2.1 km Open Water ved Vesterlyng strand sammen med et par kitesurfere, som jeg måtte svømme pænt uden om. Mark gik tur med Balder imens på stranden.
Mark har etableret udendørs bruser i sommerhuset, så det var en fornøjelse at kunne skylle udendørs efter svøm.

Lørdag

2 timers langsomt løb næsten op til Sanddobberne og retur og rundt om Vesterlyng og retur. Halvmarathon på under to timer og intet føltes skidt – jeg ku have fortsat. Det regnede frem til kl 14 og først derefter hoppede jeg i skoene. Dejligt bare at løbe for en gang skyld.

Søndag

Dagen skulle have været 5 timer på cyklen og 1,5 times løb. Jeg havde planlagt et rute med en større omvej hjem heroppefra Havnsø. Planen var nemlig at vi skulle hjem i dag. Men pigerne vil helst blive og have veninder med op så jeg pendler til job herfra de næste dage.

Vejrudsigten sagde crazy torden og skybrud. Ikke oplagt til cykling alene på flade veje…
Så da svoger kiggede fordi efter glemt løbejakke hoppede jeg i skoene igen og tog med ham ud selvom skyerne var noget truende.

Vi satte bilen ved Dragskanalen og løb mod Bjergesø og efter ca 35 min kom regnen for alvor.

Ved Sanddobberne Camping var der lidt for kort imellem lyn og brag, og vi løb i vand til anklerne, så vi tog ingen chancer og vi søgte ly i vaskerummet sammen med strandet cykelrytter. Efter max 10 min kunne vi fortsætte.

Min mave drillede i dag (jeg er seriøst nervøs for om der er er udbrud af Collitis Ulcerosa på vej, det kunne faneme lige passe!) og jeg har fine vabler på begge fødder.

Cyklingen som skulle være afviklet i dag er nu udsat til t/r til Kbh / arbejde på tirsdag og planen den kommende uge bliver i det hele taget lidt ændret. Det må jeg lige tale med Jeanne om.

Tænker uge 31 kunne se således ud i stedet:
Mandag fri (måske svømme?)
Tirsdag 180 km cykling til og fra job
Onsdag cykle til job 90 km
Torsdag løbe 90 min
Fredag 60 min svøm
Lørdag 4 timer på cyklen og 1 times løb
Søndag 2 timers rul (eller svømme?)

Jeg har triatlon-termin d. 20. august.

I disse dage, hvor Ironman nærmer sig, går jeg med ret mange tanker om det her TRI liv. Jeg er ret splittet omkring det. På den ene side gør det mig enormt glad og fylder mig med energi. På den anden side tynger det og belaster familien enormt.

Jeg ved godt, at det lige nu er allermest ekstremt, men hvorfor har jeg mon brug for at gå så meget ALL IN?img_0309-3

Et eller andet sted har det taget overhånd i løbet af de(t) sidste år? Jeg mener: mit liv drejer sig jo stort set kun om triatlon – det er det, mine dage er bygget op omkring, og det kommer før det meste andet. Jeg har personlig træner, der leverer træningsplaner som selvom de kun er vejledende, i høj grad sætter min hverdag i system. Jeg har kørt 10 races på 6 uger i juni, og jeg er så glad for ALOT og mine klubkammerater og de træningspas, vi har sammen. Jeg har været på træningscamp på Mallorca for første gang. Jeg indretter min kost og søvn og alkoholindtag (mgl. på samme) efter træningen. Jeg blogger endda om alt dette! Så fylder det da for meget???

Min mand giver udtryk for, at han nærmest er jaloux på min sport og mit klubliv og det kan jeg faktisk godt forstå – jeg bruger jo mere tid på det end på ham. Mine veninder udfordrer mine prioriteringer – og det kan jeg faktisk også godt forstå – jeg ser dem jo ikke… Jeg har i det hele taget kun rigtigt nærvær i de ting, der drejer sig om TRI – og ikke i så meget andet. Det er faneme en trist konstatering…. Hvor blev resten af livet af? Kommer det igen efter 20. august eller hvad er så det næste? Kan jeg nøjes med lystbetonet træning eller have en ambition om ikke at være tilmeldt nogle stævner?

Forleden fik jeg den tanke, at min liv pt. kan sammenlignes med at være højgravid: jeg er i den samme boble, hvor alt drejer sig om det og jeg tæller ned til terminsdatoen 20. august. Min krop er forandret, mit hoved og mine tanker er forandrede. Det man spørger mig om handler om TRI og jeg svarer. Er jeg så også forandret? Hvad er det for et liv, der venter efter terminen? Skal jeg på trænings-rehab og trappe ud eller have en kold tyrker?

Det er jo mildest talt vanedannende at få sådan et endorfin fix næsten dagligt – som oven i købet krydres med podiepladser og den rus, der følger med det. Det er bare fedt at være god til noget – og det er langt hen af vejen dejligt at have ambitioner og noget at stræbe efter. Men behøver det være så ekstremt?? Kan mindre ikke gøre det? For det er jo ikke bare de 10-15 timers træning, der pt. er om ugen – det er også tiden, der går med klargøring af udstyr, pakke ting og sager sammen og ud igen, skylle våddragt, vaske cykel, ja og skrive blog…

Min mand har spurgt mig: “Hvad vil du egentlig med alt det sport? Det er jo ½ tids job oven i dit fuldtidsjob – du er jo nærmest semiprof. Det er meget mere end en hobby nu”… Der gemmer sig mange tanker mellem linjerne i dette spørgsmål… Jeg har ikke svaret endnu, men mine tanker kredser en del om det… Det kan godt være, det er mig, der lægger træningstimerne, men det er ham, der er den virkelige ”endurer” i det her endurancesport-koncept. Det er ham, der udholder mig…

Til et af de små sprint-stævner i juni, jokede en klubkammerat og jeg om, at ”Miathlon” godt kunne være sådan en Marvel- tegneserie-heltindefigur. Sådan en kvinde med superkræfter og en særlig energi, der kan klare alt og stort set aldrig går ned men som selvfølgelig også har en akilleshæl – noget kryptonit – som gør hende svag. Som også må punktere vabler og bliver træt. Mit kryptonit er, at jeg går ALL IN.

4 uger til Ironman

Weekenden efter ferien i Spanien gik hurtigt eftersom lørdagen bestod af 5 timers cykling og 1.5 timers løb. Reelt strakte denne træning sig dog over hele dagen som en hel arbejdsdag 9-17.

Først havde jeg nemlig en punktering og kunne ikke forstå, at jeg ikke havde dækindlæg i mit baghjul – den tro har jeg da kørt rundt i hele race sæsonen. Jeg var ovenikøbet kommet afsted med forkert slange med for kort ventil – så jeg måtte låne mig frem hos Jan.

Ca halvvejs havde Henrik en defekt med sit slangefri hjul, som han endte med at smide en slange i – og bumpe lidt hjemad. Vi kørte IM ruten og slog en sløjfe over Farum og Ganløse hjem – 146 km blev det til 4.57 (netto) – reelt havde vi været afsted i 6.17 (brutto). Kæden hoppede også lige af Kims cykel bag Risby et sted.

Da jeg kom hjem kastede jeg brød i skrutten og hoppede i løbeskoene og nappede 16 km på 1.27. Jeg havde fine ben både på cyklen og i løb og ingen kriser. Ferie har gjort sin virkning… Men jeg gik i seng med hovedpine – som dog heldigvis forsvandt til dagen efter.

Søndag morgen mødtes vi i vores lille snart trofaste IM flok i lagunen 8.45 og svømmede så godt som hele distancen: 3.7 km i oprørt vand hvor vi sloges lidt om pladsen med kitesurferne – uha jeg var noget paranoid det sidste stræk på 200 m hvor de kommer med fuld drøn… 1.16 kom vi rundt på – det tegner godt for 20. august 🙂

Nu venter der en uge i sommerhus, hvor alt udstyret er kommet med – til min glæde og resten af familiens forbandelse… Det er snart overstået…img_0457

Sommerferie i Spanien

Jeg har holdt fri fra meget træning de sidste 10 dage, men lidt er det alligevel blevet til for at vedligeholde kadaveret:-) Jeg har nok også drukket lidt mere cava, end jeg havde tænkt, men vejret, udsigten og selskabet var godt, så jeg faldt i. De fleste gange har jeg dog dydigt valgt den alkoholfrie øl eller en kop kaffe, men åh det er altså ferie at få et glas.

Vi boede først en uge i Frigiliana i bjergene og så tre dage i Nerja ved vandet.

Jeg har virkelig nydt mine børns og min mands selskab og de sidste tre dage var vi sammen med vejboer, som vi også rejser på skiferie med!

Træner Jeanne skrev sådan her til mig halvvejs i ferien: “Jeg tror, du bliver stærk af hvile og ferie. Ville aldrig anbefale det på nuværende tidspunkt normalt. Men du har holdt kæden stram længe, og der har været mange races. Så tror vi her rammer noget som vil få dig stærkere.”

Det håber jeg, hun har ret i! Nu er der kun en måned til Ironman og jeg er meget spændt.

Her er træningsdagbogen:

Dag 1: afrejse fra Danmark (tirsdag)

Fri fra træning

Dag 2: (onsdag)

Vandet var koldt! Og våddragten blev hjemme. Jeg svømmede 3x -12 min. Det blev for koldt og også meget tåget/havgus. Svært at se og blive set. Satser på varmere vand på en anden strand. Ellers er der en udendørs svømmehal 300 m nede af vejen.

Dag 3: (torsdag)

Løbetur på så flad vej som muligt i Frigiliana knap 400 m over havet. Først 15 min med Carla, dernæst videre alene. 10.4 km på 58 min. Det er også bakket terræn ved havet, så det bliver ikke anerledes, hvis jeg løber der. Lidt op og lidt ned. Ikke meget stejlt særlig lang tid af gangen.

Dag 4: Besøg på Alhambra (fredag)

Fri fra træning

Dag 5: (lørdag)

Den første lange løbetur hernede af to. Den blev til 18,2 km kl 8 før morgenmad, kun på en kop kaffe. Frem og tilbage 2-3 km hver vej, lidt op og lidt ned. 1 time og 46 min. Men jeg har også fået besked på, at det skal gå langsomt og ikke for meget stigning. Mødte en del andre morgenløbere. Dejlig overskyet – perfekt til løb. Havde vand, energi/geler og musik med.

Dag 6: (søndag)

Svømningen i dag blev til 1000 m åbent vand indtil familien syntes jeg kom for langt væk og Carla blev ramt af en “Medusa” – en lille ond brandmand, der pludselig var mange af i det ellers dejlige varme vand. Så havde jeg ikke mod på mere havsvøm uden min dragt og tog i stedet 2000 m mere i den udendørs svømmehal.



Dag 7: (mandag)

Morgenløb som skulle være 60 min blev til 33 min. Fik cava i går og har sovet dårligt. Må ud igen i morgen… men udsigten er pæn på min snart faste morgentur.

Dag 8: Skiftedag (tirsdag)

1500 m åbent vand i bølger ved Playa Burriana

Dag 9: (onsdag)

Vækkeuret ringede 7.30 og jeg måtte tvinge mig ud af sengen. Følte mig SÅ meget som Ironman IN SPE i dag. Afgang 7.50 efter en halv kop kaffe. 1,5 times løb (16,5 km) i solen på en meget smuk og meget varm strækning langs vandet.


Dag 10: Vandrutchebane – legeland (torsdag)

Fik ikke svømmet i hav da dagen gik med vandrutchebaner…

Dag 11: Hjemrejse (fredag)

Alt i alt har det været en god uge, hvor træningen har fyldt markant mindre i mit system end det plejer. Jeg har næsten fået fornemmelsen af mit “gamle liv”. Og min søde mand har også syntes det var tåbeligt og ikke lagde en alt for stor dæmper på feriestemningen.

Nu venter der en uge i sommerhuset med en hel del cykling…og løb… og svømning… Men først et par træningspas med gode klubkammerater. I morgen kl 9 står den på 5 timers cykling og 1,5 times løb. Søndag morgen kl 9 er der regnvejrssvømning i lagunen.

Buresø 111 – en slidsom generalprøve til IM

“En dårlig generalprøve, giver en god premiere” – det sagde vi altid på dramaholdet i ungdomsskolen. Og lad os håbe det var det, jeg oplevede i dag…!

Jeg ved sgu ikke, hvad der manglede i dag, men i går fik jeg ferie fra mit arbejde og mentalt må jeg også være gået på ferie, for mit hoved kunne ikke få mine tunge ben til at lystre. Mine ben var i hvertfald på ferie i dag – måske de fortæller mig, at 6 uger med 10 races lige var at stramme den – ovenpå en tur til Mallorca? Jeg er træt, slidt, mør og øm over det hele, som jeg ikke har været i årevis. Jeg har slet ikke haft denne fornemmelse i kroppen i løbet af foråret før i dag, men så ramte den mig som en boomerang.

Jeg kørte afsted i tørvejr kl lidt over 6, hele turen til Buresø stod det ned i stænger og vi sad og varmede os i Kims bil ved Metalskolen, og håbede det ville regne af indtil vi var nødt til at gå i skiftezonen og gøre os klar.

Jeg var ikke den eneste, der var lidt mat på forhånd – både Henrik og Jan, gav udtryk for det samme. Jan og jeg blev enige om at vores “moment” nok lå i en krøllet Nettopose et sted…img_0130

Regnen stoppede lige som vi skulle skifte til våddragt, og det var dejligt. Det er altså ufedt, når alle ens ting er drivvåde, men det slap vi for.

Det var en virkelige lækker svømning (1000 m). Vi skulle ud igennem sivene og så blev det dybt, så det var en “drivende start”, hvor vi alle ligger klar i vandet, når starten går. Jeg havde en dejlig svømmetur – godt flow, lækkert vand, solen brød endda frem der kl. ca. 8.45 🙂

Der var langt op (ad) til T1 – op af stejl bakketrappe med gamle jernbanesveller

T1 gik fint – og så ud på 5 runder af knap 20 km – rundt og rundt om Slangerup, Ganløse og Slagslunde og ikke mindst – op og ned. Smuk rute under temaet: “det bugter sig i bakkedal, det hedder gamle Danmark”…

Det var pivhård cykling med de bakker, vinden var tiltagende, bakkerne endeløse og evigt opad, min dragt bliver ved med at give mig slid på inderlårene. Jeg blev overhalet konstant – ingen power. Jeg blev i den grad sat på prøve. Jeg gad faktisk ikke – synes det var alt for hårdt. Mit højre knæ gjorde ondt i ledbåndene.

Jeg plejer at glæde mig til at skulle løbe, men selvom jeg havde taget min energi, som jeg skulle på cyklen (inkl Snickers), var jeg mat og træt i T2. Taknemmelig for, at der kun ventede 10 km i løbeskoene – 3 runder af 3,333 bag og rundt om Metalskolen.

Kunstfestivalen “Flerdagsdrøm” havde til huse lige bag Metalskolen, så der var en del  “hippie-stemning” og vi fik da også selskab på løbedelen af to nydelige og meget nøgne mennesker, der løb med og heppede stort set alle 10 km. 🙂

Jeg slutter som nr 12 blandt kvinderne (ud af 38) og også i den bedste 1/3 over all. Tiden blev 4.24. Jeg havde håbet på under 4.15 men det var rockerhårdt i dag. Jeg er helt ødelagt, så det var godt med en hotdog i mål.

Generalprøven fik mig til at tænke, om det mon er et total kamikazeprojekt med IM om 6 uger? Hvis det var så hårdt i dag, hvor hårdt bliver det så ikke om 6 uger…?

Vo2 max test vol 2.

På mit arbejde – Professionshøjskolen Metropol – har vi Vo2max udstyr, fordi vi har en række sundhedsfaglige uddannelser bla. Fysioterapeut og Ernæring og Sundhed.

I dag skulle udstyret kalibreres, og der skulle optages en “øve-video” til vores studerende. Jeg havde tilbudt mig som kanin:-)

Sidst jeg fik foretaget en Vo2 max test var det på løbebånd, da vi var en håndfuld klubkammerater, der besøgte Vo2 LAB. Dengang var mit kondital 52.6.

Testet foregik i dag på cykel – og de to test er derfor ikke direkte sammenlignelige. Man kan ikke presse sig selv helt så meget på cykel som ved løb, så test-resultaterne er ofte en anelse lavere på cykel.

Jeg startede med 50 Watt i belastning og holdt en god kadence. Langsomt blev belastningen tungere og tungere, og jeg endte med 317 Watt. Jeg kørte i 11 minutter og havde en max puls på 186.

Mit nye kondital er dermed 60,6 – altså ret meget bedre end i november, selvom de to test ikke kan sammenlignes direkte. Jeg vejer det samme som dengang, men jeg var off season og på vej tilbage efter en mindre “vrid”skade i ankel og knæ.

Vi påtænker endnu en test i august.

Se alle data og grafer i denne pdf

Sku da meget godt sådan en helt “almindelig” onsdag!

Jeg fejrede det med knap 13 km løbetur, da jeg kom hjem.

IMG_3035.JPG