Monthly Archives: juni 2017

La Santa Sprint #4

Sidste afdeling af La Santa Sprint Serien i aftes bar præg af søndagens Stevns Jernmand og en del træning tirsdag med 2 timers rulletur med Kim og knap 2 timers Swimrun med Caroline. Jeg kunne stadig mærke en del af de små nister i alle musklerne i benene.

Hertil kom, at Furesøen havde skum på bølgetoppene. Jeg har aldrig svømmet i Furesøen, hvor der var så meget gang den! Og bølgerne kom fra siden – lige til at blive godt søsyg af.

Jeg manglede både mine svømmebriller (låner heldigvis et par af Vibeke – hvad skal man gøre uden gode klubkammerater?) mit ur, anti-dug spray og olie. Min ellers færdig-pakkede rygsæk var åbenbart væltet hjemme i kælderen og disse ret essentielle ting var røget ud, opdagede jeg da jeg kom hjem…

Christina Sveistrup dukkede op igen i dag – også Hanne, Rikke og Anette Bøgh var på banen – så en top 3 ville blive svært med min dagsform. Men jeg gik helt klart efter at forsvare min 3. plads i den samlede serie.

Jeg svømmer brystsvømning stort set hele vejen ud til bøjen. Hver gang jeg putter hovedet under vand, bliver jeg rundtosset, så jeg svømmer med hovedet over vand og får til gengæld “fornøjelsen” af god underholdning i at se alle mine medsvømmere knokle ligeså meget med søen, som jeg selv gør. Mine lånte briller tager vand ind på venstre øje, fordi de sidder sløjt på min knold i nakken (my mistake – brillerne fejler ingenting). Når jeg forsøger at lægge mig på ryggen for at rette på dem, bliver jeg væltet af bølgerne. Feltet er meget spredt, og alle har tydeligvis svært ved at navigere og orientere sig.

Efter bøjen får jeg bølgerne fra venstre side, og jeg kan slå over i crawl, fordi jeg ikke længere får alle bølgerne i munden, når jeg trækker vejret… Søsygen må have lagt sig.

Cykelturen er også vindramt, og løbet bliver i min komfortzone uden at presse alt for meget. Jeg er hoppet i mine spritnye Hoka Arahi, som jeg hentede på vej til Furesøen – mit gavekort til Kaisersport fra 1. pladsen i søndags er fluks blevet omsat 🙂

I løb på vej op af bakken møder jeg til min overraskelse Annette, som er på vej ind fra cyklen. Hun hepper løs med highfives hele vejen rundt på løbet og spreder mega god karma, selvom hun heller ikke rammer dagen. I mål sludrer vi om strabadserne og griner lidt af vores præstationer.

Jeg slutter som nr 5 på dagen og som nr. 3 samlet i serien og kommer dermed igen en tur på podiet.

La santa

Faldt over denne artikel fra Pastaparty fra gårdsdagens race – igen er de venlige at have top 5 med, hvor jeg er i fint selskab – også på herresiden, hvor Eskild Ebbesen også blev nr 5 🙂

Her til morgen er jeg vågnet med sommerforkølelse. Jeg kunne godt mærke den i løbet af i går, men ignorerede det. I nat var jeg ikke i tvivl. Nu står den på ingefær, citron og honning, så det værste har lagt sig inden vi skal til Sverige og dyste swimrun på lørdag!

 

Pakkelister

Jeg sidder og nyder følelsen i kroppen efter to timers cykling med Kim i dag rundt om Roskilde i morges og godt 1,5 times swimrun træning med Caroline til aften.

Vi var mange, der mødte op til svømning i dag – nok 25 ALOT’er. Det var også en dejlig aften. De næste mange dage står den på regn i Danmark.

Jeg skal snart pakke både til swimrun i Sverige i den kommende weekend og dernæst til sommerferie inkl løb og svøm i Spanien. Jeg tømmer derfor lige hovedet over hvad jeg skal huske:-)

Swimrun i Sverige

  • Vandfaste tusser i flere farver
  • Swimrun dragt
  • Lange strømper 
  • Løbesko
  • Speedsuite
  • Svømmebriller
  • Pullboi 
  • Bælte med karabiner
  • Elastikline
  • Vat
  • Energi
  • Lynlåsposer
  • Skiftetøj
  • BroBizz
  • Svenske penge

Sommerferie i Spanien inkl svøm og løb 

  • Væskebælte og dunke 
  • Energipulver
  • Geler 
  • Løbesko 2 par
  • Cap
  • Strømper
  • Løbesinglet 2 stk 
  • Shorts
  • Havtaske
  • Svømmebriller 
  • Badedragt og bikini
  • Vat
  • Badehætter
  • Ur og oplader

Se også Pakkeliste til triatlon 

Stevns Jernmand 

Jeg har altså svært ved at få armene ned. Jeg må sande, at jeg ridder på en god bølge for tiden – og jeg må nyde det, så længe det varer. Jeg vandt simpelthen Stevn Jernmand i går! – altså jeg “vandt vandt”… Ikke bare min aldersgruppe, eller den hurtigste i klubben – men jeg var første kvinde over all!… Ovenikøbet på en rute, hvor det er svært at slå PR pga. en del trailløb i grus, på græs og på en dag, hvor vinden for alvor havde fat i havet og i cyklerne med ca 10 m i sekundet. Og i 14 grader koldt vand – med bølger.

Jeg er så skide stolt! Tænk hvad hårdt arbejde og dedikation kan føre til. Og det er vel at mærke ikke kun mig, der arbejder hårdt. Mine sejre er også Marks og pigernes, selvom de nok ikke føler dem, som jeg gør. Mark knokler for at give mig plads og rum til al den udfoldelse i de vilde elementer. Pigerne mangler deres mor. Godt ferien er rundt om hjørnet…

Træner Jeanne sagde det meget klogt i fredags, da jeg drøftede min beslutning om at lade cyklen blive hjemme fra sommerferien: “Det er jo “ingen sag” at træne til IM for de professionelle, der lever af TRI. De har KUN det. Det er deres arbejde. Den virkelige udfordring er for jer, der også skal arbejde fuld tid, være mødre, koner, døtre, veninder osv. DET er det virkelig imponerende”.

Jeg kan kun give Jeanne ret 🙂

Nå, jeg må lige “af med en race-beretning fra i går”. Det har drønet rundt i mit hoved i nat, hvor jeg havde lidt svært ved at sove. Det er så godt lige at få skrevet “dagbog” her på bloggen, så kan jeg ligesom finde en hylde til det i mit system…

Carla, Balder og jeg havde overnattet hos mine forældre ved Faxe og havde haft et hyggeligt arrangement med gæster lørdag. Så jeg var dejligt tæt på stævnet søndag morgen, og starten var først kl. 11, så der var tid nok til en dejlig gåtur i skoven med hunden inden afgang.

Allerede ved Check-in møder jeg gamle bekendte fra min skoletid på Sydsjælland og gode ALOT folk og det er så sjovt, som vejene krydser. Jeg får pakket ud og gjort klar og så er det allerede tid til start.

2017-06-25 22.57.00

foto af dintræner.com

 

Havet

…er koldt på Stevns… 14 grader og vi er 480 i vandet samtidig – alle på 1/4 og 1/2 distance startede samtidig. Der er bølger og en del strøm, så jeg gjorde mig ingen tanker om at slå rekorder eller PR. Der skal svømmes 2 omgange på 1/2 distance – og der bliver bokset lidt. Mine briller er duggede, jeg har svært ved at orientere mig efter boyerne pga bølger- så jeg holder mig til feltet, i det omfang jeg kan. På 2. runde er vi markant færre og det er nemmere at få flow.

Jeg taber mit vat i højre øre og kan mærke det kolde vand i øret. Da jeg når ind til land og rejser mig op, sejler jeg rundt – er mega svimmel og kan næsten ikke orientere mig. Jeg har godt hørt at koldt vand i inderøret, kan give den reaktion, men jeg har aldrig prøvet det før. Jeg løber mod T1 og er stadig ret svimmel.

Jeg kommer ud af overdelen af våddragten, mens jeg løber som jeg plejer, men i T1 er jeg lige ved at vælte, så svimmel er jeg. Må holde i et cykelrag og overvejer at sætte mig ned! Jeg føler mig helt beruset. En tilskuer siger “Tag det roligt”, jeg tror, hun tror, jeg “stresser” over det. Det var ret ubehageligt. Men jeg kommer afsted i løb ud af T1 og kommer godt ud på cykelruten.

img_0001-2

by Gitte Vognsen

 

Vinden

… er strid. Det blæser 9-10 meter i sekundet som middelvind, og den er drilsk, når man har ligget i læ og pludselig kommer ud på et åbent stykke. Så bliver man blæst ind midt på vejen. Jeg ligger med max 25 i snit i modvind og 48 km/t i medvind. 4 runder a 22.5 km og jeg ligger godt i bøjlen. Jeg er glad for, at jeg valgte at tage min cykelbluse på ud over min speedsuite – den kender jeg godt efterhånden. Jeg har både banan og reservedele på ryggen. Jeg afprøver at spise snickers, som jeg overvejer at gøre på IM turen.

Jeg overhaler rigtig mange af dem på kvart distance på de første runder og på 3 og 4. runde overhaler jeg gode klubkammerater som er en omgang efter mig. Det er kun mænd med dråbehjelme og pladehjul, der overhaler mig. Jeg overhaler ingen kvinder på 1/2 distance og tænker, at de nok er så meget foran, at jeg ikke kan hente dem på cyklen.

Jeg kommer rundt på de 90 km på 2.45. Det går bedre med Aeropec dragten, som ellers gnaver på inderlårene. Men den skal stadig sidde endnu bedre, før jeg vælger den d. 20. august.

img_0004-3

by Gitte Vognsen

 

Grusgraven

I T2 kommer jeg hurtigt af med cykeltrøjen, sko og hjelm og hopper i løbeskoene. Da jeg forlader skiftezonen råber Nicolai (en skolekammerat fra barndommen som er medarrangør af stævnet) at jeg er første kvinde! Og pludselig har jeg en cykel foran, som indikerer at her kommer første kvinde. Det har jeg skisme ikke prøvet før!

Foto af Gitte Vognsen

Det var en virkelig fed løberute. 4 omgange – henholdsvis 2 korte af ca 4 km og 2 lange af ca 6 km. En god blanding af asfalt, villaveje og havudsigt kombineret med grusgrav, klinteløb på græs og vild vind.

Det gav det vildeste optur at have den cykel foran. Jeg ligger stabilt og som en klippe på 4.49 pr /km og tvinger mig selv til ikke at give slip og fyrre den max af, fordi det stadig er ½ marathon, jeg lige skal igennem… Der er meget hep både fra medløbere og publikum, når man sådan kommer med en cykel foran. Fedt at få lov til at prøve det 🙂

Løberuten går gennem grusgraven Boesdal og ind igennem en lade af en slags, hvor der blev spillet ACDC og KISS, og der var tændt stearinlys på en lille sti, hvor vi løb igennem laden. Det var så det susede i maven, så fedt var det! Armene ud til siden og jeg flyver igennem laden.

På den anden side af bygningen ventede en 30 m stejl skråning, som jeg valgte at gå op af begge gange for at spare kræfterne (ordre fra træner). Oppe for enden af skråningen kommer der et skønt langt stykke på græs langt klinten med udsigt over havet. Jeg elsker bare, når det er så varieret løb, så denne rute var perfekt til mig!

Jeg forhører mig flere gange hos heppende klubkammerater, hvor langt der er ned til dame nr 2, og der er mellem 3 og 5 minutter, så jeg kan ikke slappe af. Jeg sørger for at tage min energi regelmæssigt, og jeg når ikke at kede mig – der er så god stemning og meget at lade sig rive med af.

Jeg kommer rundt på løbet i ny PR på ½ marathon som en del af  ½ jern på 1.42. Svært tilfreds 🙂

Podiet

Jeg sætter en spurt ind de sidste 100 m og forsøger at fange Nicolai fra klubben, som jeg tit battler med. Jeg kigger efter min mor og far, min yngste datter og mine niecer, som havde påtænkt at komme op tage imod, men jeg ser dem ikke.

img_0063-1

 

Det er altså bare sjovt at ende øverst på podiet – punktum. Længere er den ikke! Familien nåede frem efter podieceremonien, og vi fejrede det med en is og sol på næsen.

Stevns jernmand bliver faktisk også ny personlig rekord på ½ jern i tiden 5.15.23 – 13 sekunder hurtigere end Øresund i 2015, hvor rygterne ville vide, at svømmeruten vist var lidt for kort.

Jeg vinder et gavekort på 500,- til Kaisersport, Energi fra MAXIM (perfekt – jeg var lige løbet tør), ny lækker pink havtaske fra HEAD og solcreme.

Facebook går helt amok i dag, da jeg delte et link til en artikel fra Pastaparty med mit navn i overskriften. Tøhø…

Artikel i Albertslundposten

Grennesmindeløbet 

Mandag aften blev det allerførste Grennesmindeløb nogensinde afholdt 🙂

Grennesminde er bla et økologisk gartneri og bageri, og vejret var varmt og lækkert, selskabet i top med ca 30 løbende ALOT’er, ruten smuk igennem haverne og langs drivhusene og rundt om dyrefoldene med heste, geder, svin osv.

Æslerne havde i dagens anledning fået lov til at løbe med, men var ikke meget for at komme over målstregen:-) Der har sikkert været for mange tilskuere og for mange bip-lyde, der var for skræmmende. Det er første gang, jeg har løbet med æsler og dermed er med i et donkyrun!

Efter løbet (som bestod af op til 4 DAF opmålte runder a 2,5 km) var der lækker økologisk suppe og den bedste øko rabarber saftevand!

Ruten var overkommelig, og man kunne beslutte undervejs hvor mange runder man ville løbe, så det var en mulighed for både børn og voksne, unge og ældre at være med.

Jeg slutter som første kvinde og nr to overall på 10 km i tiden 46.19. Dejlig aften:-)

La Santa Sprint #3 og en vigtig beslutning

Onsdag aften – tid til sprint.

Og det blev lidt af et battle, som jeg tabte med 8 sekunder…

Vi havde fået fint besøg af profesionelle bl.a. Christina Sveistrup på damesiden, så selvom jeg havde lige øjnet en mulig podieplads igen, kunne jeg godt skyde en hvid pil efter det i det felt. Så kampen måtte stå mod Anette Bøgh Andersen, som nappede min 3. plads i sidste uge:-)

Svømningen var dejlig i dag og mine skift fungerede bedre end de foregående gange. Vejret var godt og jeg havde ok cykelben, hvor jeg længe lå og cyklede meget ens med Anette. Jeg kom først ind og ud af T2.

I løb havde jeg stort set hele vejen Anette i hælene og gav den alt, hvad jeg havde på de 5 km, men hun hentede mig på den allersidste stigning, inden vi drejer ned mod Furesøen. hun pepper mig og jeg siger FUCK og griner, da hun overhaler… Æv! Jeg spurter ellers ned af bakken, for at se om jeg kan hente 4. pladsen, men der er for langt op.

Tallene herunder viser ,hvor lige det lå meget af vejen og i mål gav vi High Fives og takkede pænt for kampen – helt enige om, at det er sådan en lille battle, der gør det så skide sjovt at lave tri en onsdag aften.

Og jeg er godt tilfreds med tiderne, som er 4 minutter hurtigere end for 2 uger siden!

Se denne lille artikel fra pastaparty hvor top 5 kvinder og mænd indeholder et navn jeg kender 🙂 #dervardapæntafdemattagetop5istedetfortop3

Min lille/store beslutning: Cykel med på sommerferie eller ej?

Jeg havde egentlig aftalt med mig selv og med træner Jeanne, at jeg skal have cyklen med til Spanien på sommerferie, fordi det er bedst, hvis jeg holder alle 3 discipliner i gang i de 10 dage, vi er afsted.

Jeg har kørt det hele i stilling til at cyklen skal med: lånt en cykel-transport-kasse af en klubkammerat, booket en plads til cyklen på flyet, og vi har lejet en bil, der er lidt større med plads til cyklen. Alt sammen noget der tilsammen løber op i ca 1000 kr. i merudgifter til bagage og bil. Og med den lille udfordring, at jeg skal lære at skille og samle min cykel, som er fittet så lækkert til mig, som den er indstillet nu….

Min mand er ikke begejstret ved tanken om, at cyklen skal med. Han synes vist TRI fylder lidt vel rigeligt for tiden, hvilket det jo også gør. Det ER bare (meget) mere end en hobby for tiden. TRI er i mine tanker og handlinger hele tiden… Det fylder ALT. (Gad vide, om jeg kan omvende mig selv efter IRONman og få mit almindelige (trænings-)liv tilbage?)

Jeg har fået min træningsplan fra Jeanne og kan se, at den indeholder 2 cykelpas, mens vi er på “ferie” på henholdsvis 5 timer med en times løb og et på 3 timer. Derudover er der jo lange løbe- og svømmepas også.

Jeg har gjort mig overvejelser om, at jeg kan stå tidligt op og cykle inden huset vågner – omvendt skal det ikke være mørkt, når jeg stævner ud – så tidligere end kl. 7 går nok ikke. Så er kl. 12, når jeg kommer hjem og skal løbe en time – i middagsheden på Costa Del Sol… (den bliver slem) og hele dagen er næsten gået med træning…. Ja ja, siger jeg til mig selv: Det er kun én dag, der er så stram  – og kun 2 gange med cykel.  Men kan det så overhovedet svare sig at have den med i forhold til, de begrænsninger det lægger for de andre i familien?

Jeg kunne også leje en cykel dernede de to gange, jeg skal cykle? Omvendt er jeg ikke meget for at cykle alene i bjergene, i varmen – hvad hvis jeg styrter? Men jeg ved jo fra Mallorca, hvor fedt det er at cykle i Spanien.

Selvom vi aftaler, at Mark og pigerne skal gøre deres de dage og jeg skal gøre mit, så er det bare ikke det samme. Jeg kan godt se potentielle konflikter stå i kø, når mors træning liiiige skal passe ind dag efter dag fx med 1 times svømning på stranden, lige når vi ankommet til vandet, fordi det skal jo også passe sammen med frokost osv… Eller når jeg er træt efter træning og vil gå tidligt i seng og ikke drikker (så meget) vin, så ryger sommerferiestemningen lidt ik?

Tanken om at lade cyklen blive hjemme, er vokset på mig de sidste dage: Måske Jeanne kan tilrettelægge en plan med mere cykling i uge 27, før vi tager afsted og i uge 30, når vi er kommet hjem? Jeg vil gerne cykle de lange stræk, men uha jeg kan mærke, at jeg synes prisen er meget høj for familien på ferien… Jeg vil så gerne gøre alle tilfredse, og kompromissets kunst og familiens ve og vel må altså komme før mine sportslige ambitioner. Også selvom vi i familien har aftalt og forventningsafstemmer løbende omkring, at der er opbakning til det, så er det bare sådan, at teorien møder virkeligheden lige nu….

TRI er jo bare noget, vi leger, som Jeanne siger… igen og igen… 🙂

Trio på tur

Kim, Jan og Mia. Tre triatleter med hver tre bogstaver. Lørdag formiddag. Ironmanruten. Lidt mere blæst end sidste lørdag. 

Det blev til 116,6 km på 4 timer og 3 min. Hertil et flot styrt af en indeklemt Jan, da Kim og jeg bremsede lidt for pludseligt op, da vi opdagede, vi skulle have været til højre men var fortsat lige ud.

Stakkels Jan! Han bremsede forgæves i grus, ramte både byskilt, træ og slog hjelmen i en stor sten og fik to fine trælår…. Han var sej oven på en halv snickers og fortsatte ufortrødent. Undskyld Jan! 

Jeg fik lokket virkelig godt selskab med ud på min 60 minutters brik run: Carla var frisk i sommervejret, hvor vi mødte Kim det sædvanlige sted i skoven.

Endnu en dejlig træningsdag!

5 timers krydspas

Godt jeg havde prøvet det på Mallorca – det der med at cykle langt (altså længere end 90 km 🚴‍♀️) og hoppe direkte i løbeskoene 🏃‍♀️.

Træningspassene i den længde virker dermed noget mindre skræmmende herhjemme i flade Danmark.

I dag stævnede 7 gæve ALOT’er ud på Ironmanruten: Henrik, Christian K, Kim, Christian H, Jan, Rasmus og lille Mia.

Jeannes opdrag var 4 timer cykel og 1 times løb. Så det gjorde vi – i dejligt runde tal 🙂

Jeg mødte Kim og Henrik i skoven på løbet. Kim var som altid hurtig med kameraet:-)

Nu står den på bad, mad, kaffe, sofa og så 40 års fest med Caroline og flere gode klubfolk!