Monthly Archives: marts 2017

Fantastiske foreninger – udkast

I morges da jeg for første gang i år og i denne træningssæson – ja faktisk for første gang nogensinde, slog en “omvej” omkring Farum fra Glostrup på min racer på vej til mit job på Nørrebro for at få lidt ekstra cykeltid i benene, havde jeg god tid til at tænke.

Solen skinnede – det var hele 7 grader og ingen videre vind, og vejene var tørre, min forskifter drillede og peb lidt, og jeg forbandede, at jeg ikke havde fået det efterset inden jeg tog afsted. Men nøj, det var lækkert at cykle ude fremfor hjemme i min kælder 🙂

Hvad tænkte jeg så på? Jo, jeg tænkte på min klub ALOT, som vi er i gang med at indstille til TV2 Lorrys pris som FANTASTISK FORENING.

I vores motivation til prisen bliver vi bedt om at tage stilling til følgende, og jeg skal sammen med et par andre sætte ord på, så her følger et udkast.

Hvordan vil I beskrive jeres forening?

Vores klub er ikke bare en almindelig løbe- og triatlonklub med faste ugentlige træninger af forskellig karakter, hvor du bare kommer for at træne, ikke taler med nogen undervejs og skynder dig hjem. ALOT er meget, meget mere end det.

Det unikke i ALOT er det vi er sammen om på tværs af alder, ambitioner, løbe/cykle/svømme-hastigheder, indkomstklasser, køn og øvrige forhold. Du behøver ikke leve op til noget. Du kan komme som du er. I det humør du er i. I den sundhedstilstand du er i…

I ALOT er der et sikkerhedsnet i dagligdagen og indimellem en redningsplanke. ALOT er nemlig lidt ligesom en kombination af din allerbedste ven, “Mads og Monopolet”, din læge, din coach og din diætist. Når man løber side om side eller sidder i saunaen efter træning, når man mødes på RACE-day, når vi fester sammen til nytårs- og sommerfest bliver stort og småt drøftet: arbejdssituationer, parforhold og børneopdragelse behandles i flæng med overvejelser om “nyt gear”, ambitioner i forhold til sporten, helbred og skavanker – ind imellem krydret med livets helt store spørgsmål.

I ALOT er det er ok at dele stort og småt, det ok at være “nede” eller svag i en periode og det er samtidig ok at være stærk og sej. Træningerne er en tidslomme, hvor alt andet fra hverdagen træder i baggrunden. Du ER bare. Her og nu. Med snak, latter, blod, sved og tårer.

ALOT-træningen er en ting, noget andet er ALOT-hep! Man kan regne med en ALOTTER og ofte gerne dennes familie, som den ultimative hepper, hvad enten det er til små “Brugsen-løb” i Taastrup eller til IRONman i København, hvor “ALOT Power Zone” under Diamanten fyrrer op for musikken og dansen. Vi møder talstærkt op og hepper på klubkammerater og naturligvis også alle andre atleter. Og vi tager husfotografen med og deler ivrigt billeder af og med hinanden.

EN ALOT-træner er frivillig, vedholdende, motiverende, underholdende, rummelig og engagerende. Trænere vikarierer for hinanden, og det er meget sjældent at træning aflyses. Oftere kommer der flere træningspas til i løbet af ugen ud over de faste. De arrangeres spontant via vores Facebook gruppe.

Det kan godt være at både løb og TRI er individuelle sportsgrene på RACE-day, men hele resten af året er vi et HOLD, som stiller op i vores fine fælles røde farver og er stolte af det.

Hvorfor skal I vinde prisen?

ALOT vil gerne vinde prisen som FANTASTISK FORENING for at få Albertslund kommunes øjne op for at vi mangler et klubhus.

Hvad skal pengene bruges til hvis I vinder?

Tilskud til et klubhus.

 

Albertslundposten

I anden sammenhæng kom jeg til at falde over artikler fra Albertslundposten. Og pludselig opdagede jeg, at der var artikler med mit navn – pudsigt.

Jeg fandt fx denne “Podiepladser til ALOT kvinder” fra 2015 omhandlende min 3. plads i Brøndby KvindetrI.

Og en sjov en fra Parkstafetten i Glostrup med billede om 3 første pladser til ALOT også fra 2015.

Og så en sidste en fra 2015 om “ALOT havnede i toppen ved Havnetri

AR-709069997.jpg

 

 

 

“Strip- Jacob!” – hørt til BIKE-fit hos Endurance Sport:-)

Endelig kom dagen, hvor jeg skulle bikefittes hos Endurance Sport. Jeg havde virkelig høje forventninger og havde fået skruet alting op til at NU! skulle mine siddekvaler løses.

Jeg mødtes 10.30 på Gl. Kongevej med 4 klubkammerater fra ALOT. Jonas fra Endurance gennemgik konceptet for et Retül bikefit: Vi får sat en del censorer på benet fra hoften og hele vejen ned til tåspidserne og bliver derefter optaget med infrarødt kamera af flere omgange, indtil vi har den rette position på cyklen med de mest optimale vinkler – med det udstyr, vi nu kommer med – eller med mulighed for at udskifte dele af udstyret.

Vi havde lagt en plan for dagen, så vi skulle fittes i en bestemt rækkefølge som “perler på en snor”. Så efter den fælles optakt kørte jeg tilbage på job og arbejdede indtil kl. 15.

Der var lidt forsinkelse i planen, da jeg kom tilbage, så jeg havde lige tid til at prøve denne lækre swim-run dragt fra Zone 3:  “Evolution” med blød neopren i benene inkl. neopren sleeves, kompas og fløjte. Fede små lommer og meget lækker! Jeg drømmer lige videre om den lidt endnu – og skal liiige finde 3000,- hvis det skal være en realitet…

img_9193

Så blev det min tur, og jeg blev udstyret med alle censorerne. Jeg har jo særligt været uvenner med min sadel, så det var det første, der blev skiftet. Jeg prøvede først en fra Adamo og det var egentlig meget godt, men vinklerne blev ikke helt rigtige. Så skiftede vi sadel og så kom jeg frem. (Det endte med en sadel ISM PN 2) Og næsten en cm op. Frempinden blev vendt om så jeg ligger højere og vinklen i armene og hen over rykken er bedre. For første gang havde jeg følelsen af, at jeg kunne blive liggende -læææænge – og det er der jo brug for d. 20.8 (og alle de mange timer på vejene frem til…)

Den nye sadel har en ret bred split – for bred og den blev samlet /gjort smallere af en strip – så Jonas sagde flere gange “Strip-Jacob” for at få en god kollega til at hente en strip 🙂 Til alles latter…

Jeg vidste godt at jeg “dipper” – altså cykler på tæerne, men jeg skal virkelig træne i at få hælen ned mod jorden og få et andet tråd

I vedhæftede pdf kan målene ses Fit og Bike.

Hjemme i kælderen røg cyklen hurtigt tilbage i Hometraineren. Jeg er alene med pigerne i disse dage mens Mark er på skiferie, så træningen har virkelig skulle passes ind. Jeg nåede lige at aflevere Carla til bold og sprang op på cyklen for at afprøve den. Sikken forandring!

Jonas havde tidligere på dagen sagt, at hvis sadlen bare var tilnærmelsesvis god på HT ville den blive rigtig god på landevejene. Og min første oplevelse var rigtig god – selvfølgelig kunne jeg mærke at jeg var på en ny sadel, der kræver tilvænning – men det er virkelig rart at komme så langt frem og nu skal jeg øve mig at træde rigtigt.

Heldigvis var dagens pas et restitutionspas oven på to dage med løb a henholdsvis 12 og 15 km lørdag og søndag. I morgen er arbejdsdagen lang i Århus inden jeg napper en dobbelt svømmelektion. Alt er godt!

img_9196

TIK løb nr 500 og invitation til Furesø SwimRun

Søndagen i dag er som jeg allerbedst kan li dem! Ovenikøbet oven på en virkelig dejlig lørdag aften, hvor jeg pludselig var alene med min skønne mand, da begge børn spontant fik overnatningsaftaler i stand. Det er sgu sjældent, vi har god tid til at snakke uden at blive afbrudt og gå aftentur med Balder begge to. Vi delte en falske champagne og blandede slik – sikken en fest!

I morges ringede uret 7.30. Jeg gik med hunden – Mark hentede Carla fra overnatning i Virum, hvorefter hun fik et lift til Tune af fodboldmor og Mark tog på job. Liva har været sammen med veninde fra basket i døgndrift siden fredag.

Jeg mødtes med hele 65 flotte ALOT’er til Tastrup Idræts Klubs løb nr. 500 til en 10 km tur.

ALOT foto

Starten gik kl. 10 og jeg fik lagt for hårdt ud med 4.20 pr/km og allerede ved 4-5 km måtte jeg sænke farten og Tanja overhalede mig. Og så begyndte andre også at hente mig – inkl. flere fra ALOT. Hvornår jeg lærer jeg det??? Jeg havde dog ingen km tider over 5 min – de lå i snit på 4.38.

I opløbet henter jeg Nikolaj fra klubben som (bevidst?) sætter  farten ned den sidste km men sætter spurten ind sammen med mig. Det var sjovt!

Foto Gitte Vognsen

Foto Gitte Vognsen

Træner Jeanne tog 1.pladsen i et stærkt comeback efter en lang skadesperiode. ALOT damerne gjorde rent bord på 10 km distancen med Tanja som nr 2 og mig som nr 3:-)

Foto Christian Kepser

Tanja napper mig lige med 5 sekunder – og hun var rå i dag – hun lå så stabilt, og selvom jeg forsøgte at hente hende lige til det sidste, så lykkedes det ikke. Jeg slutter som nr 48/179 overall og som nr 3 blandt 54 kvinder.

Efter løbet var der kransekage og champagne i telt med livemusik – og det var virkelig fint og festligt. Vi var 500 deltagere i alt på 2, 5 og 10 km distancerne.

Tanja har spurgt mig, om jeg vil være stand-in for hendes makker Tina til Xterra SwimRun Furesø d. 28. maj. Tina havde fået dobbeltbooket sig. Det vil jeg naturligvis gerne – jeg har stadig et opgør med Furesøen fra for 2 år siden, hvor det ikke lykkedes mig at komme igennem La Santa Sprint Tri serien uden at slå over i brystsvømning. Så nu skal det være – selvom søen er kold i maj. Distancen er 18 km løb og 4 km svømning. Jeg er spændt!

Efter løbet kørte jeg i mit svedige tøj til Tune og så Carla spille indendørsbold. De fik kamp til stregen i dag, og det er vist meget godt. I en lang periode har de klaret sig vældig godt, så lidt modstand er ikke af vejen. Jeg nappede et bad i omklædningrummet mellem to kampe.

Foto Susan Frimodt

I går var på alle måder også en dejlig lørdag. Jeg var tidligt oppe ovenpå middag fredag og en fin aften hos yndlingskollega inkl. vores mænd og svømmede 2500 teknik med Caroline. Bagefter kørte jeg direkte til Arken i Ishøj og så udstillingen “Gys – er det levende” sammen med veninde tilbage fra Brøderup Ungdomsskole. Vi fik en fin frokost i den solbeskinnede museumscafé, og da jeg kom hjem drak jeg kaffen i haven for første gang i år, mens jeg kastede frisbee igen og igen til den utrættelige hund :-). Et pas på Hometraineren kl. 16 rundede dagens træning af.

Se artikel fra Albertslundposten om løbet.

Svømmetræning i ALOT 

Svømmetræning med ALOT foregår tirsdag aften og fredag sen eftermiddag. Tirsdag er vi delt op i 3 hold a 55 minutter. Jeg svømmer på hold 2 – og for tiden også ofte sammen med hold 1 – så jeg får lidt mere svømning sat i banken. Jeg får svømmet ca 1800-2000 m på et hold afhængigt af svømmeprogrammet på dagen.

Fredag svømmer vi fra 17-18 og der kommer generelt lidt færre her. Det er nu lækkert at starte weekenden med en tur i svømmehallen – et godt måltid mad og et glas rødvin bagefter er en herlig belønning. Og saunaen – ikke at forglemme! ALOT kvinder får vendt mange ting i saunaen… det er en gave at være en del af.

Træningerne er som regel bygget op med opvarmning ca 10 min, 1. serie med forskellige primært crawl indslag, lidt teknik, 2.serie og evt løs til sidst.

De sidste to tirsdage var den dejlige ALOT husfotograf Gitte Vognsen på pletten og tog fotos under træningen. Det er sjovt at se, hvordan jeg egentlig ligger i vandet. img_0002

Jeg svømmer stadig ikke stærkt – jeg gad godt, det gik stærkere – og jeg ved ikke rigtigt, hvad der skal til for at det går stærkere. Jeg svømmer ca 2.8 km i timen på en 25 m bane. Jeg har koncentreret mig meget om teknik denne sæson – og alligevel er det svært at blive bedre/hurtigere. Det er jo ikke på svømningen, jeg slår halve timer af en ironman tid på – det er cyklingen. Men alligevel. Kan man intervaltræne i svømning?

Normalt er det Jan Kingo, der træner os og han gav sodavand efter træning pga sin fødselsdag:-)

img_0006

I går havde vi fint besøg af Mark Vogel til vores våddragtstræning. Vi kunne først prøve våddragter og andet open water udstyr. Bagefter fik vi fif og tricks om svømmeteknik. Jeg købte et par nye briller – min våddragt holder endnu, men jeg får brug for en Swim/Run dragt med korte ærmer og ben til sommer til mit svenske eventyr med Caroline.

Koncentreret lytter

Ny sadel til min tri cykel

Jeg ved godt, at jeg skal vænne mig til at køre på TRI cykel fremfor på min racer. Men jeg sidder simpelthen så elendigt, at jeg nærmest ikke kan gennemføre et pas på Hometraineren.

Jeg skal meget snart have et bikefit, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at skulle have en ny sadel. Så hvad skal jeg vælge??

Det er jo en jungle at finde den rette, og selvfølgelig skal jeg prøve nogle forskellige, men hvad skal jeg gå efter? Jeg googler, leder på facebook grupper, spørger klubkammerater, men pyh det er svært. Jeg var i en lignende situation med raceren for et par år siden, men er blevet så glad for min Selle Italia Diva sadel. Den fungerer dog overhovedet ikke på TRi cyklen…

Jeg forventer ikke at komme til at sidde som i en lænestol på de 180 km, men som det er nu er der slidt hul efter 30 min – og det går altså slet ikke! Det så uoptimalt som det kan blive.

sadel

Jeg kigger lidt på specialized sitero expert gel bg og også lidt på Profile Design Tri-sadel – Vertex solid CrMo. Andre sværger til Adamo sadler. Men jeg har jo ingen forstand på det. Det vigtigste er at komme til at sidde så godt som muligt, så gør det ikke noget om der er 50 grams forskel i vægten på sadlerne.

Suk jeg håber vi kan tale om sadler til det BIKEFIT….