Morgenen var overskyet for første gang hernede så jeg fik lokket Anders med ud at løbe – denne gang på asfalt på de små veje langs gadebutikker, løse høns og hunde der glammer, scootere der dytter af os og deraf en del benzinos.

Lidt skørt koncept faktisk når man tænker over – meget vesterlandsk at skulle motionere på den måde – fordi kroppen ikke bliver holdt naturligt i form qua manuelt arbejde…

Vi stævnede ud på 8 km op af bakke væk fra havet – hurtigt var det varmt trods skyer og jeg trængte til vand, vand, vand… efter bare 6 km…

Anders havde gode ben og mine var såmænd også fine jeg har bare vænnet mig til energi indtag ret regelmæssigt og her skulle jeg lige have haft en flaske vand – både til tørst og til nedkøling.

Hjemme igen føltes det nu meget godt, så godt at jeg luftede alt svømmeudstyret inkl næseklemmen – min nye bedste ven.

30 min i havet med ustyrlig meget understrøm og en del skvulp. Og saltsmag der kradser godt i ganen. 

Vietnam er ikke meget oplagt til triatlon. Jeg kan huske, da vi var i USA i sommer, at jeg så smukke og oplagte tri spots alle steder: smukke søer, god asfalt, god temperatur osv. Her ville man punktere hver kilometer… og dø af manglende energiindtag…:/)🇻🇳

Jeg øver mig i kolbøttevending i poolen og også i hovedspring. Det går ikke så godt. Det er noget værre rod begge dele… jeg kommer for dybt ned i vendingen og skruer skævt.

Hovedspringsbarrieren er psykisk – jeg er skidebange for maveplaskeren. Jeg giver dog ikke op endnu. Det skal altså ku lykkes!

Det er alt for skønt det her Vietnam ferieliv!

Vi har nu været her i en lille uge og nyder hvert sekund.

Vi bor genialt lige ned til en laaang strand (long Beach) med stille hav med fralandsvind. Alle 3 generationer kan være med her.

Dertil kommer den 23 m lange pool, som næsten kan gøre det ud for en 25 m bane – dejligt placeret i skyggen af palmerne.

Jeg har jo fået “træningsfri” af Jeanne men jeg holder mig i gang med løb og svøm og slapper samtidig af med også at drikke en øl til frokost, hvis jeg har lyst.

Jeg har løbet 3-4 ture langs vandet i bare tæer af ca 6 km.

Det er dejlig “gratis” at smutte fra resten af banden op af formiddagen når de er godt i gang med en leg “alene” til en løbetur i våd bikini. Min svoger har løbet med også. Vi har fået et par fine vabler af sandet, men ikke noget at tale om.

Svømning er dels foregået i åbent vand som er meget salt og i poolen fra morgenstunden før alle andre vågner. Jeg vågner af mig selv ca 7.30/8 og smutter i poolen hvis jeg har lyst – bare 1/2 times tid ca 1500 m. 

Åben vand er kun under opsyn af de andre så ofte bare 20 min af gangen hist og pist. 

Alt tæller tænker jeg, så jeg ikke skal starte forfra, når jeg kommer hjem. Tænker faktisk ikke på Ironman (eller abejde eller noget andet!) i disse dage men på at holde mig igang, når jeg samtidig indtager noget mere føde og sukkerholdig væske end jeg plejer 🙂

Læs evt mere om oplevelserne på rejsen på moerkeby.wordpress.com 

Jeg er så heldig at være gift med Mark og har været det i 12 år i dag! Hurra for kærligheden og tålmodigheden… og for at Mark holder mig ud på trods af 12 år med Marathon løb, Triatlon og nu også Swim-Run og Ironman på programmet. Det kan godt være, at det er “endurance-sport”, jeg dyrker, men det kræver også sin “endurance-man” at stå på målstregen igen og igen. Det elsker jeg ham for!

Dagen blev fejret med en hjemmearbejdsdag og en morgenløbetur på 10 km (inkl. 3×7 min Back til  Back – hvor jeg øgede fra 80-90% af max uden løs imellem og lav pulszone hjem – dvs. jeg fik den aldrig rigtig ned – jeg var i så godt humør!) med John Mayers nye i ørerne. Åh det er dejlig musik!! Jeg har for en gangs skyld sørget for en gave til Mark på dagen i dag: Vi skal i John Mayer koncert d. 9. maj og jeg glæder mig allerede enormt!

Resten af dagen er gået forskudt af hinanden og først kl 21.45 kan vi nu nyde et glas vin og sige tillykke.

Jeg svømmede 4100 her til aften og fik de smukkeste 12 roser da Mark kom hjem:-)

Jeg må sande, at jeg med årene er blevet mere og mere glad for velkendt løbeselskab også selvom langt størstedelen af mine ture stadig er alene.

I dag havde jeg startnummer til sidste edition af Trailman Winter serien. Samtidig annoncerede klubkammerater hele to andre gode løbemuligheder via Facebook: enten 12 km til Hedelandsløb eller ca 2 x 10 med ALOT. 

Jeg kunne bare mærke, at der var langt til Trailman i Helsingør sådan en søndag morgen … og selvom der var fordele ved den tur (altid sjove trailruter og det var ligesom betalt)…

Omvendt kunne jeg sove en hel time længere og løbe 1/2 gang så langt, hvis jeg valgte den lange klubtur. Og så er der jo det med selskabet: kender ikke er øje til Trailman, men har snakkesalige og hyggelige klubfolk på en long slow distance hele vejen rundt. Det trumfer bare det meste.

Løb har altid været noget solo for mig men det bliver mere og mere socialt som tiden går med ALOT.

I dag var det Tanja og Jan der lokkede med godt selskab på en ekstra runde efter det store hold havde løbet 10. Jeg kæmper stadig med at holde farten nede og har Tanja som fast fartholder:-)

Det var i øvrigt første tur siden jeg vrikkede kraftigt om på foden på arbejdet i onsdags og rev op i den gamle “hunde-skade” fra oktober, som endelig var i bedring. Jeg må så se om den holder – det satser jeg stærkt på den gør!

Så fik jeg ryddet mere op i min kælder og “Mamas Cave” er nu klar og pæn.

Carla hyggede med Christopher klippe klister, mens jeg nuppede min time på cyklen 🙂