Monthly Archives: januar 2017

“Mamas Cave”

I dag kom jeg hjem fra arbejde, kyssede Mark farvel i døren, da han var på vej til møde, konstaterede at Liva (stadig) live-chattede med Niko på værelset, satte en vask over i kælderen, nød at køkkenet var ryddet og at jeg ikke skulle starte med at ordne efter morgenmaden.

Jeg lavede en kop kaffe, smed mig i sofaen og så ligegyldigt TV i ½ time. Jeg gik en tur med Balder, da Carla skulle til fodbold (som fik et lift med sin træner). Liva var kørt på cykel til Basket.

Hjemme fra gåturen skiftede jeg tøj til et træningspas på hometraineren på den nye cykel, som Jeanne hjalp mig med at få gjort klar i går. Vi skiftede til min egen sadel og “grov-fittede” mig på cyklen, inden vi drønede ud for at løbe en tur med klubfolket. Nu står raceren så klar til at jeg, når det værste salt er af vejene, kan snuppe den til og fra arbejde, mens TRI cyklen er i hometraineren. Alle cykelmuligheder er nu til rådighed!

Jeg gik i kælderen i mit cykeltøj, åbnede døren til “Mamas Cave” – mit mega rodede rum hvor HT står, og jeg lister mig ned og træner. Møbler er opmagasineret , alle min gamle skønlitterære bøger, min brudekjole, aflagt tøj og legetøj i alt for store mængder og tomme ringbind og tidsskriftkassetter – med andre ord – et værelse, der trænger til en sortering og udsmidning!

Stor var overraskelsen, da jeg åbnede døren til Mamas Cave (som Jeanne har navngivet mit rum)! 

Gulvet var ryddet, den store dobbeltseng fjernet – mine cykler stod flot og træningsbænken var fundet frem. WAUW – det var helt ærgerligt, at Mark ikke var hjemme til at se min overraskelse 🙂

Det betyder virkelig meget for mig, at Mark sådan har brugt dagen på at ordne kælder for mig – særligt når det handler om noget triatlonrelateret, som ikke er det, han er mest begejstret for:-) 

Jeg har klaget i ugevis over, hvor svært det er at komme til dernede og nu kan jeg  selv fortsætte med at muge ud – for jeg vil stadig bruge lørdag om en uges tid til at komme i bund.

Det var ret svært at koncentrere mig om mit træningspas på den nye TRI cykel. Jeg sidder anderledes – sadlen skal stadig vippes lidt mere ned – og jeg skal måske have en kortere frempind på styret.

Det har været en god dag – og jeg elsker min mand:-)

Vietnam og træning 

Om nogle uger daffer hele familien til Vietnam i 16 dage. Mine forældre, min søster og svoger og niecer og os fire. Det bliver en kæmpe oplevelse – først 10 dage i syd, så 5 dage i nord – bl.a. 3 dage på lille båd i Halong Bay.

Ha_Long_Bay_on_a_sunny_day.jpg

Jeg regner jo med, at jeg skal træne derovre, men ved ikke helt hvor meget og hvordan. Så da træner Jeanne skrev, at hun gerne ville have datoer med “særlige hensyn” i februar, forsøgte jeg mig efter bedste evne at give hende instrukser ud fra de dage, vi flyver osv.,  så hun kunne sammensætte en træningsplan.

Jeg fik dette svar, som jeg er yderst tilfreds med!

Jeg har tænkt lidt over det med din ferie. Det er en familie tur, og det handler om i alle skal være sammen. Havde det været tættere på IM, var det anderledes. Men det er kun februar, og du er rigtig godt med. Så egentlig ville jeg synes, det var fedest, du tog afsted for at hygge og slappe af. Nyd at kunne give familien fuld opmærksomhed og bare lade kroppen få pause. Det vil kun gøre dig stærkere. Tag endelig løbe sko med. Løb for hyggens skyld, og det der kan lade sig gøre. Din svoger skal jo ud😉 Du taber ikke noget på svøm. Det er tilbage med det samme. For helvede Mia, tri er noget vi leger, den ferie er noget I nyder👌

…Træn helt lystbetonet og 12 fridage er også ok😉👌 Jeg nægter at laver plan til din ferie, jeg gør det simpelthen ikke!

Vi har talt sammen i kølvandet af denne mail – og som Jeanne siger, hun skal nok “ødelægge min sommerferie”, så der er ingen grund til at “ødelægge” denne ferie også.

Jeg kommer helt sikkert til at løbe i den fugtige varme og svømme i det dejlige varme tropevand. Men det er dejligt at være “fritaget” for hvor langt, hvor tit og hvor meget 🙂

Det skal nok blive en dejlig ferie!

I dag har den stået på årets første krydspas: 1½ time anaerob træning på hometraineren efterfulgt af 40 min progressivt løb.

 

ALOT fest og fællesskab

Så blev det atter tid til årets nytårsfest med ALOT. Det er min tredje “klubfest” og dermed er det bare to år siden, at jeg ganske ny og æresfrygtig mødte op til generalforsamling og efterfølgende fest.

Dengang var det en meget bevidst handling: Jeg tænkte, at det var fint at vide lidt mere om den klub, jeg lige var blevet medlem af og tjekke de andre ud… Var det mon en klub fuld af pralehoveder, der skulle blære sig over vilde præstationer og ambitiøse målsætninger? Det var nok lidt min holdning, at triatleter er store ego’er med dyrt udstyr som ynder at tale højt og længe om sig selv…

Jeg må sande, at sådan er der jo slet ikke! ALOT er fuld af fantastiske ligesindede som på tværs af ambitioner, alder, køn, civil stand og sikkert alverdens andre parametre er glade for at svømme, cykle og løbe og alle (u)mulige kombinationer heraf! Og samtidig er vi glade for at være sammen både i badetøj og festtøj. På racedays er tri en egosport, resten af året en den meget social.

Festudvalget havde igen i år gjort det super godt:


I år var det Carolines mand Esben, der havde begået maden og igen var det Yasmins kæreste, der spillede i orkesteret.

For bare 150,- får vi mad, fri bar og livemusik og det bedste selskab – til snak, og til dans!


Det er sådan en fornøjelse og en af de bedste fester på året! Som regerende klubmester kunne jeg med lidt forsinkelse sole mig lidt i sommerens triumf 🙂 Og på dansegulvet proklamere, at jeg da må forsøge at generobre titlen til sommer…


Jeg kom lidt rødvinssnalret hjem (god valpolicella ripasso!) midt på natten og så stod den på IKEA og omrokering på pigeværelser hele søndagen. Jeg havde lidt ondt bag øjnene og ømme fodballer efter dans i stiletter. For det hører jo til efter et ALOT party!


PS. Min Colitis er bedre nu! Den klarede en aften med rødvin:-)

Foto: den fænomenale Gitte Vognsen – altid på pletten!

Møde med coach Jeanne

I løbet af ugen har jeg haft møde med Jeanne om lidt forskellige ting. 

Vi drøftede træningsplanen, som har fundet er godt leje og passer godt ind i hverdagen. Det synes min dejlige mand sågar også! Der er balance 🙂 Jeg er stadig på relativt korte – og mange træningspas med høj intensitet.

Pt holder jeg gerne fri mandag, løber/er på hometraineren (HT) og svømmer tirsdag, HT onsdag, løb til og fra job torsdag, svømmer fredag, lørdag og søndag varierer alt efter om der er et løb ellers gerne et krydspas.

Jeg gør mig allerede mange tanker om Ironman. Jeg ser mig selv i det – visualiserer dagene op til, selve morgenstunden, svømningen, cyklingen, løbet, skiftene… målstregen….aftenen efter, dagen efter. Forestiller mig at det bare kører med blikstille hav og medvind på cykelstierne og gode ben … og det stik modsatte med blæst, punkteringer og gnidesår… 

Da jeg startede med tri, var jeg sikker på at det ville være svømningen, jeg ville frygte. Det er det ikke længere efter 2 sæsoner i havet i min dejlige våddragt. 

Jeg er mere nervøs for at komme til at kede mig på cyklen. Og Jeanne fortalte mig, at det kommer jeg helt sikkert til. Så er det jo bekræftet!

Løbet er det jeg kender bedst men det kan også tage fusen på mig.

Vi benyttede også vores lille møde til, at jeg kunne teste hendes cykel, som jeg skal køre på d. 20.8. 🙂


Og ja, jeg testede den med bare tæer og de ømmeste stænger. De har fulgt mig hele ugen siden Trailman i søndags…!

Vi sluttede af med at løbe en tur på 9 km ca 5.30 tale-tempo. Vildt hyggeligt! Jeg lignede lort med de ben, men altid godt med selskab og løbe noget andet end man plejer.

 

Trailman Winter series #3

Så fik jeg årets første løbetur i hus – på den syvende dag i 2017. Jeg har haft den famøse influenza siden nytår. Det startede med hovedpine 28.12, lidt snue op til nytår, og 1.1.17 kom feberen og hosten for alvor. En enkelt løbetur 30.12 fik jeg med i sommerhuset, men energien var lav. 

Jeg har været hjemme det meste af ugen og kom først på arbejde i torsdags, og havde mit første træningspas i år i fredags med en stille svømmetur på 1700 m. I går blev det til en time på hometraineren, hvor jeg ser House of Cards for tiden. Altid godt med en serie mens man sveder!

I aftes havde naboerne inviteret på middag og vin, så den blev 01 i nat, før jeg kom i seng og så sov jeg elendigt i øvrigt. 

I dag var der så Trailman Winter series vol.3. Jeg havde besluttet at det bare skulle gå, som jeg nu havde energi til oven på influenzaen. (Min Colitis Ulcerosa er i øvrigt i bedring, men i morges måtte jeg hele 8 gange på toilettet, før jeg kunne køre afsted. Jeg er sgu en slave af det toilet, når det er værst…)

Carla var kørt til fodboldstævne i et lift med sin træner og Mark var med Liva til basket kamp. 

Jeg skulle videre til Carlas fodboldstævne efter Trailman men det var en flot morgen i Hedeland!


Skibakken åbnede i dag for første gang i denne sæson så vi løb rundt imellem børn der  for første gang havde ski på:-)


Det var en vældig fin men “langsom” rute. På første omgang var der prop allwrede på vej op af skibakken første gang og derefter en dejlig masse single track. Frostvejret gjorde det pivglat og meget iset mange steder.

På 2. runde havde jeg flere stunder helt alene mellem træerne – ih hvor var det dejlig stille og fint. Tågen lå fint over heden.

Jeg kommer rundt på 95% af max i 1.24.58. 

Jeg slutter som nr 33 blandt 82 kvinder og samlet som 175 ud af 285 løbere på de 13,2 km med ca 7 min i snit pr glat km.