Monthly Archives: november 2016

Puls-zonerne på plads

Sådan en lørdag med lidt træning på 8. dag i træk er ret fedt! Særligt når jeg endelig har fået mit nye legetøj til rigtigt at virke. Siden vi fik testet Vo2 MAX i sidste uge, har jeg forsøgt at få mit gamle pulsbælte fra Garmin Forerunner 210 til at tale sammen med mit nye (købt brugt) Garmin Forerunner 910xt. Det har mega drillet. Jeg har ikke kunne finde den knap, hvor jeg har kunne få uret til at søge efter censoren. Jeg har tjekket manualer og endte med at spørge klubkammi om hjælp. Han endte med at forære mig en af sine egne censorer og en strap, og så fandt jeg knappen på uret…

Jeg har fået tastet max puls ind for henholdsvis løb og cykel – to forskellige maxpulser. Jeg har modtaget Jeannes zoner som lidt anderledes end Vo2 Labs. Hun skriver sådan her:

  • Zone 1: 70-75% = Restitution, dette til lange rolige pas.
  • Zone 2: 76-81% = Udholdenhed, steady state! Den kommer vi til at bruge meget. Deromkring kommer hele race day til af forløbe.
  • Zone 3: 82-87% = Aerob kapacitet er hjerte- og kredsløbstræning og styrker din grundform. Træning indenfor denne zone er hård, men ikke hårdere, end du føler et vis flow i løbet. Tempo træning.
  • Zone 4: 88-94% = Aerob tærskel træning. AT- træning er meget effektiv. Det betyder, at du bliver bedre til at holde en høj intensitet og eliminere mælkesyren.
  • Zone 5: 95-100% = Anaerob træning. Det er MAX ydeevne og musklerne arbejder uden ilt. 

Så i dag var jeg endelig klar til at teste mit ur både på HT og i OFF bike run.

Jeg fik heldigvis selskab i kælderen. Det er første gang Balder har lagt sig hos mig, når jeg sidder på HT. Første gang hoppede han op og fik poten lidt i klemme mellem pedal og stel og det har virket som om, han ikke gad lytte til støjen 🙂 Men i dag lå han der i 3 kvarter – mega hyggeligt, når jeg er alene på mit værelse i kælderen. “Mamas cave” som Jeanne kalder den…:-)

Jeg skulle køre 75 min AT-træning + acceleration:

  • 10 min opvarmning
  • 5 min 85%
  • 4×7 min (3 min 85-90% + 30 sek all out acc. 3 min 85-90% + 30 sek. all out acc) + 3 min pause mellem. (40 min)
  • 10×30/30 max/løs
  • 10 min af rul

Jeg nåede op på 92%. Og det er godt for jeg har haft svært ved at få pulsen op på HT. Bagefter Off bike i 20 min incl. 4x200m 4:10/300m 5:00. Her tog jeg Balder med i parken. Han kunne ikke følge med…

Vo2 MAX test

Tri Træning med “Team Jeanne”s dydige elever var i dag i vælten til Vo2 MAX test hos vo2lab.

Det var “sjaw” – men mest, da det var overstået. Jeanne – den seje lille terrier – nailede den test for vildt! Henrik og Kim var nogle seje 50+ gutter med flotte kondital, og det var en lærerig og interessant formiddag.

Jeg var godt varmet op efter 14 km transportcykling fra morgenstunden og var den første på båndet.

Efter 10 min opvarm fra 9 km/t op til ½ marathon tempo – ca 13 km /t, startede testen og for mit vedkommende varede den ca 6 min. Jeg startede på 13 km/t og hvert minut blev der enten øget med ½ km/t eller sat stigning på. Jeg sluttede vist nok på 4 % stigning med 15,5 km i timen – fy for den da. Jeg nåede dog ikke til syre i benene og bræksmag i munden, men der var ikke mere luft…

Mit kondital er 52, 6 hvilket placerer mig med et “meget højt” kondital i forhold til “normalbefolkningen for en kvinde på 40”.kondital
Og jeg sniger mig da også op i “middel” på Elite barometeret.

verdensklasse-kondital

Det er godt 3 år siden, jeg sidst fik målt mit kondital ved en Coopertest (August 2013) og der var det 52,2, så det er heldigvis stadig det samme.

Det overraskede mig, at min max puls var 191. Jeg troede, den var lavere. Det betyder, at jeg skal justere mine pulszoner. Det skal jeg lige have kigget på.

lobzoner

Vi gentager testen til maj. Det bliver spændende at se, hvad den så viser. Lige nu er vægten lidt højere oven på OFF season, en ROM tur, lidt ekstra rødvin osv og det må den godt være!

Her til aften har jeg så svømmet 2800 m. Fik krampe til sidst i læggen oven på testen i morges og 27 kl på cyklen. Dagen må vist siges at være godkendt…

Trailman Winter serien vol.1

Det har været endnu en begivenhedsrig weekend! Det stod ned i stænger i går mens Mark og jeg var i skoven og sanke brænde fra 9-15, Carla var samtidig til indendørs fodboldstævne og Liva var til skillz med basket pigerne.

I morges hold det heldigvis tørt og efter en hundeluftning fra morgenstunden, daffede jeg mod Virum/Holte til Geels bakke og vinterens første udgave af Trailman Winter serien. Imens var Mark på Hundeskole med vores teenagehund og Liva, der havde overnattet hos basket veninde, var taget til stævne.

Løbet finder sted på og omkring den nedlagte skihopbakke kaldet “Holte-kollen”.


Vi var næsten 400 løbere denne gang. Og regnen kom seføli! Sporet var ellers dejlig mudret oven på regnen igår og fuld blade og fremskudte rødder. Ruten gik over flere væltede stammer på skift i single track mellem træerne op og ned af bakke og ude på stierne.

Trailman stævnerne er meget “loose” arrangeret og jeg kan egentlig godt lide det. Ruten i dag var annonceret til 2 runder a 6 km men der var målt forkert op, så den var kun 4.3 km. Sidste år løb vi forkert i Rude Skov. Man kan vælge at blive sur over det og være den “skuffede kunde”. Det er livet lidt for kort til, når det har været en god oplevelse. Jeg synes ruterne er sjove og at det er meget fedt, det er sådan.


Anklen holdt og hoften holdt! Yes:-)

I mål er der chips og sodavand, men jeg nåede ikke meget af det. Jeg skulle afsted for at hente Liva fra stævne på Nørrebro. Jeg blev nr 13/75 kvinder og 111/395 totalt. Tilbage i bilen skiftede jeg tøj siddende på passagersædet. Jeg syntes selv, jeg havde været smart, da jeg satte bilnøglen i tændingen,så den ikke blev væk i alt det våde tøj…

Færdig med tøjskiftet, ud af døren, smækkede døren bag mig, rundt om for at tage i døren i førersiden,den er låst! Fuck og nøglen sidder i tændingen!

Jeg er smækket ude….!

Hvad gør en klog? Helst i en fart, i regnvejr, i 3 grader koldt blæsevejr kun iført skiindertrøje i uld og tynde løbebukser….?

Jeg lånte en telefon af en medløber, ringede til Mark og fik ham til at komme med en nøgle. Men stort ser samtidig var der en anden medløber (dyrlæge Julie) som spurgte om jeg ville have lift for at undgå at stå i kulden. Ja tak! Men da vi havde vendt bilen, fik jeg øje på Anette og Rene fra klubben. Vi holdt ind til siden og jeg løb over til dem og de gav mig et lidt hele vejen hjem, hvorefter Mark og jeg så kunne hente bilen. Liva fik er lift hjem fra stævne…

Tak for hjælp og god karma!

img_7084

Weekenden i øvrigt har budt på en hyggelig fødselsdag og en kedelig konstatering af, at jeg nu har fået endnu et udbrud af Colitis Ulcerosa efter der har været ro i mere end 1,5 år. Det er mega øv, men jeg vil ikke tage forskud på sorgerne. Hvis det går som de andre gange, varer det “bare” et par måneder med smerter og meget mærkelig mave…

Fotos er fra Trailman Danmarks Facebookside

Home trainer issues

Ok magen til ukoordineret amatørdebutant skal man da lede længe efter (=mig)!

I dag var dagen for mit første HT pas i følge min træningsplan. Det krævede mildest talt forberedelse og igangsætning og ikke mindst mental overvindelse.

Jeg har arbejdet hjemme i dag og 15.30 lukkede jeg pc’en og satte forberedelserne i gang. Jeg havde lånt dæk af naboen, det var det første der skulle ske. Skift af bagdæk til HT dæk. Godt så langt så godt.

Det gik også fint med at få cykel sat i HT – dog tydeligvis ikke korrekt fandt jeg da ud af undervejs – mere om det om lidt.

Næste step: stramme klamperne på cykelskoene… godt – tjek!

Næste step.find PC, ringe til ældstebarnet for at få koden til Netflix, overvej hvilken serie der skal ses – valget blev Sherlock, ældstebarnet havde ikke koden – “Den har far”. Godt ned af cyklen igen – op til manden – få koden, tilbage i kælderen, log på Netflix, op på cyklen. Så er lyden er for lav…og kan ikke justeres højere… pyt – jeg læser teksterne…

Havde så glemt træningsplanen ovenpå, hvorpå der står hvilke intervaller, jeg skal køre. Af cyklen igen – op og hente den – tilbage i kælderen – op på cyklen. Godt så – tjek…

Opvarmning i gang – fuck jeg har glemt min pulsstrap – den skal jeg da bruge. Af cyklen igen – op på første sal og hente den – tilbage igen – op på cyklen, så er vi gang… godt – tjek…

Pulsstrap finder ikke uret – nå da – den mangler da nok batteri – af cyklen, op i stuen, find og skift batteri… godt – tjek…

Så kom jeg endelig i gang med mine intervaller – men jeg har jo tydeligvis ikke forstået et eller andet… jeg kunne slet ikke få belastning nok på lige gyldigt hvor meget jeg skruede på den der dims eller skiftede gear… det eneste der blev slidt var dækket… Hvad gør jeg galt???

Skulle have kørt 4 intervaller af 10 min i puls 80-85%. Jeg nåede kun lige op på 70%… Jeg fik kørt 55 min – skulle have kørt 70 – men altså hvor herre bevares – det nytter jo ikke når jeg ikke kan få skidtet til at virke…

Det hjælper ikke ligefrem på motivationen at jeg ikke kan finde ud af det mest basale. Hjælp mig – nogen – træner Jeanne, nabo Henrik, please… !

img_7065  img_7056