Så er familien rykket vestpå i 4 ugers tid –  nærmere bestemt Midtvesten og nationalparkerne.

Jeg snuppede en forkølelse med oven på Kronborg så jeg hoster og harker og snotter.

Sport skal være lystbetonet herovre, så da jeg for et par dage siden forsøgte mig med lidt løb langs Clear Creek og kun kom 2,5 km pga snot og mavepine, indså jeg at jeg hellere måtte vente et par dage mere.

Men hey – dagene her er mega aktive selvom det er en køreferie – de første dage gik vi knap 20.000 skridt i Denver og i går var vi på vandeventyr.

Det lykkedes mig i dag at komme ud på 5 km morgentur kl 7 i Rocky Mountains. Vi bor i 2300 m og jeg indtog både hvidvin og baileys i aftes, så jeg er da helt stolt SF mig selv.

I vinters kom der tilbud til alle klubmedlemmer i ALOT, om at vi kunne tilkøbe personlig træning som supplement til vores kollektive træning. ALOT har træningsmuligheder med og uden træner stort set alle dage hele året. Men for et overkommeligt mer-beløb pr måned, blev vi tilbudt at Jeanne, som har taget TRI-træner-uddannelse hos Dansk Triatlon Forbund, ville assistere mere personligt.

Jeg accepterede tilbuddet sammen med et par håndfulde andre klubmedlemmer, og jeg kan kun anbefale konceptet.

Konkret betyder det, at Jeanne:

• har hjulpet mig med at finde frem til mine mål for sæsonen og hvad der er realistisk at opnå/nå
• måned for måned har udarbejdet skræddersyede træningsplaner til mig, så det passer ind i min hverdag med mange andre aktiviteter.
• har sagt ja til træningsture hver gang vores kalendere har kunne passe sammen – det er dog kun sket et par gange, men det har været godt!
• på stævnedagen skrevet besked for at høre om jeg er klar, om der er noget, jeg er i tvivl om og efter race skrevet for at høre, hvordan det er gået – virtuel hep!
• gennemgår mine data fra races for at se hvor jeg kan justere – hvad jeg skal optimere
• har sørget for en CORE Challenge via Messenger, hvor vi der har hende som personlig træner er samlet og 4 ud af ugens 6 dage får klaret CORE træningen derhjemme – og dokumenteret eller meldt ind, at det er gjort – meget fornøjeligt!
• står til rådighed for alle mulige og umulige spørgsmål på stort set alle tider af døgnet.
• stået på sidelinjen til Kronborg hele dagen og heppet…

Det har givet mig utrolig meget og Jeanne er pengene værd. Jeg ved godt, at der er forskellige overbevisninger, i hvordan man er træner og hvordan træning skal tilrettelægges og udføres. Det har været virkelig sjovt at blive udfordret på en ny måde at blive trænet på.  Jeg har haft personlig træner før og det har også været godt. Men som det er med så meget, så giver det et boost, når der sker noget nyt.

Det, der virker for mig, er når der er en, der interesserer sig (næsten lige så meget som mig selv) for, hvordan det går og som er SÅ begejstret, når det lykkes, og som pepper og psyker mig, når jeg er nede oven på et dårligt race eller træningspas. Det virker altså bare, når der er en JEANNE LIGE VED SIDEN AF og som har en holdning til det, jeg gør.

Og så er det ovenikøbet ok, at læsse af på Jeanne fremfor på gemalen, der ikke gider høre mere om, hvor hurtigt, hvor langsomt, hvor let, hvor svært, hvor hårdt, hvor meget vind, hvor havblik, hvor ondt eller hvad ved jeg….:-)

Så er de sidste “lange seje” træningspas overstået og nu er der kun en uge til Kronborg Ironman 70.3. Siden klubmesterskabet i Karrebæksminde har jeg trænet dagligt og de sidste 3 dage har budt på 2,5 km hav (fredag), 95 km cykel (lørdag) og i dag 17,3 km løb. Så nu kan jeg med ro i sinde sige, at det lange seje træningstræk frem mod på søndag er overstået. 

Den kommende uge byder kun på moderat træning inkl få intervaller og ellers er der både klassefest og fodboldkamp og forældremøder på programmet.

Det er vist meget godt, at den snart står på ferie, god mad, vin og ingen faste (trænings)planer. Familien trænger til mig og jeg trænger også så meget til dem. I snit har jeg trænet 12 timer pr uge den sidste tid. Jeg savner min mand, og jeg savner at drive og dase og bare være. 

Jeg har tabt mig mere end jeg synes er sjovt (er under 60 kg), og lige nu døjer jeg med en meget urolig mave og har gjort det i ca 10 dage. De sidste to løbeture har jeg været i hækken 2-3 gange… Jeg er nervøs for, om der er et udbrud af Colitis Ulcerosa på vej. Det har været roligt siden marts sidste år, men det kan lige passe at det kommer nu – op til ferie. Sådan har det også været de sidste gange.

Jeg har ikke været så god til at tage min medicin, siden vi var på Mallorca for en god måned siden. Jeg er dog startet igen og håber jeg kan tage det i optrækket.

Jeg bliver nervøs ved tanken om, hvor mange toiletbesøg der kan drille mig på søndag. Jeg vil jo rigtig gerne tæt på og helst under 5 timer på de 1.9 km svøm, 90 km cykling og 21.1 km løb.

Jeg giver min krop noget ro den kommende uge og store mængder mad og drikke. Så giver jeg den gas på søndag og krydser fingre for at den der Colitis bliver væk. Og så holder jeg fa’me ferie!