Monthly Archives: juni 2016

Usa

Så er familien rykket vestpå i 4 ugers tid –  nærmere bestemt Midtvesten og nationalparkerne.

Jeg snuppede en forkølelse med oven på Kronborg så jeg hoster og harker og snotter.

Sport skal være lystbetonet herovre, så da jeg for et par dage siden forsøgte mig med lidt løb langs Clear Creek og kun kom 2,5 km pga snot og mavepine, indså jeg at jeg hellere måtte vente et par dage mere.

Men hey – dagene her er mega aktive selvom det er en køreferie – de første dage gik vi knap 20.000 skridt i Denver og i går var vi på vandeventyr.


Det lykkedes mig i dag at komme ud på 5 km morgentur kl 7 i Rocky Mountains. Vi bor i 2300 m og jeg indtog både hvidvin og baileys i aftes, så jeg er da helt stolt SF mig selv.

Klubmesterskab på 5 km

ALOT er fantastiske til at fejre og være sociale. I går var vi hele 68 løbere der fuldførte 5 km på under 40 min – heraf en god håndfuld helt nye løbere, som løb 5 km for første gang.

Bagefter grillede vi og spise sammen i Badesøen.

Et meget hyggeligt og festligt arrangement med kåringer og lodtrækningspræmier.

Jeg var “seedet” i top 3, men havde stadig Kronborg i benene fra i søndags. Vabler der langsomt hærder. Men selvfølgelig skulle det da forsøges!


Jeg kom rundt på 22.02 – og i mål som dame nr. 3 ud af 31. Malene (20.34) og Lise (21.05)havde sgu gode ben – lige fra start. Jeg kæmpede med sidesting fra 2½ til 3½ km og fik så lidt luft igen. jeg lagde for hårdt ud med den første km på 3.56…

Foto af Gitte Vognsen

ALOTs personlige træner – Jeanne

I vinters kom der tilbud til alle klubmedlemmer i ALOT, om at vi kunne tilkøbe personlig træning som supplement til vores kollektive træning. ALOT har træningsmuligheder med og uden træner stort set alle dage hele året. Men for et overkommeligt mer-beløb pr måned, blev vi tilbudt at Jeanne, som har taget TRI-træner-uddannelse hos Dansk Triatlon Forbund, ville assistere mere personligt.

Jeg accepterede tilbuddet sammen med et par håndfulde andre klubmedlemmer, og jeg kan kun anbefale konceptet.

img_3709

Konkret betyder det, at Jeanne:

  • har hjulpet mig med at finde frem til mine mål for sæsonen og hvad der er realistisk at opnå/nå
  • måned for måned har udarbejdet skræddersyede træningsplaner til mig, så det passer ind i min hverdag med mange andre aktiviteter.
  • har sagt ja til træningsture hver gang vores kalendere har kunne passe sammen – det er dog kun sket et par gange, men det har været godt!
  • på stævnedagen skrevet besked for at høre om jeg er klar, om der er noget, jeg er i tvivl om og efter race skrevet for at høre, hvordan det er gået – virtuel hep!
  • gennemgår mine data fra races for at se hvor jeg kan justere – hvad jeg skal optimere
  • har sørget for en CORE Challenge via Messenger, hvor vi der har hende som personlig træner er samlet og 4 ud af ugens 6 dage får klaret CORE træningen derhjemme – og dokumenteret eller meldt ind, at det er gjort – meget fornøjeligt!
  • står til rådighed for alle mulige og umulige spørgsmål på stort set alle tider af døgnet.
  • stået på sidelinjen til Kronborg hele dagen og heppet…

Det har givet mig utrolig meget og Jeanne er pengene værd. Jeg ved godt, at der er forskellige overbevisninger, i hvordan man er træner og hvordan træning skal tilrettelægges og udføres. Det har været virkelig sjovt at blive udfordret på en ny måde at blive trænet på.  Jeg har haft personlig træner før og det har også været godt. Men som det er med så meget, så giver det et boost, når der sker noget nyt.

Det, der virker for mig, er når der er en, der interesserer sig (næsten lige så meget som mig selv) for, hvordan det går og som er SÅ begejstret, når det lykkes, og som pepper og psyker mig, når jeg er nede oven på et dårligt race eller træningspas. Det virker altså bare, når der er en JEANNE LIGE VED SIDEN AF og som har en holdning til det, jeg gør.

Og så er det ovenikøbet ok, at læsse af på Jeanne fremfor på gemalen, der ikke gider høre mere om, hvor hurtigt, hvor langsomt, hvor let, hvor svært, hvor hårdt, hvor meget vind, hvor havblik, hvor ondt eller hvad ved jeg….:-)

Kronborg Ironman 70.3

Nu holder jeg ferie!

Ikke mere træningsplan, intervalpas, jonglering med kost og sove-behov, familie/træningslogistik og ikke flere gels, energidrik og alkoholfrie øl. Nu er jeg klar til 4 uger i USA med tid til at spille spil, sjov og spas med ungerne og manden, sove længe, spise god mad og drikke vin (og kun træne af lyst!)

Det var en fest i dag i Helsingør til Kronborg Ironman 70.3. Ironman er ikke en distance, sådan som mange tror og man sætter ofte lighedstegn mellem “at lave en Ironman” og det at svømme 3,8, cykle 180 og løbe er marathon. Ironman afvikler også den halve distance, kaldet 70.3 og dækker over distancen til 1/2 jernmand i amerikanske miles.

Det var et fedt race! Og også lidt hårdt til sidst. Jeg havde afleveret alt udstyr i går og sov fantastisk i nat. Stod op kl 5 og var afsted lidt i 6. Vi skulle være ude af skiftezonen kl 8, så selvom jeg først skulle i vandet 9.30, skulle jeg op og sætte væske på cyklen, pumpe den og tjekke det sidste.

Jeg fik sendt Henrik – min gamle ven fra efterskolen- godt afsted med de hurtige mænd kl 8 og også taget imod ham, da han kom op af vandet. Så gik jeg i “Athletes garden” og kravlede i våddragten, afleverede min bagage og mødtes med coach Jeanne, som gav mig den sidste peptalk.

Ned til havnekanten og finde min plads i køen af kvinder. Vi skulle selv placere os efter forventet svømmetid og derefter hoppe i vandet et par stykker af gangen. Det var en mægtig fin løsning med sådan en rullende start fremfor massestart, som jeg godt kan frygte lidt. Jeg svømmede rigtig godt med en flok damer i ca samme hastighed og havde en virkelig god svømmeoplevelse – roligt og steady med en del vandmænd, som jeg enten svømmede ind i eller fik fat i med hænderne i de enkelte svømmetag.

Ironman er mega tjekkede til at afvikle tri, med en lille rampe kom vi op af vandet i den gamle færgehavn og derfra en meget lang skiftezone, før vi kunne hoppe på cyklen. Tror der har været på 7-800 m, fra havnekanten ned langs Kulturværftet, nappe cykelpose, ind i skiftetelt, smide våddragt i posen, aflevere posen, løbe i cykelsko ned til bunden af “cykelzonen”, snuppe sin cykel, løbe uf af t1, under en bro og så kom Mountline endelig og adgang til cyklen.

Afsted med mig og ud i vinden. Op langs Strandvejen mod Hornbæk i modvind og så et loop ind over land. Jeg holder en jævn, men ikke prangende fart. Endnu en runde a 45 km. Jeg tog gel eller figenstang hver 30 min og skyllede ned med vand. Efter ca 75 km var jeg nødt til at hoppe på toilet, da det ikke lykkedes mig at klare det på anden vis på cyklen…

T2 var mere hurtigt, man afleverer bare sin cykel til en frivillig, napper sin løbepose, løber i teltet og skifter til løbesko og smider cykelpose i container og så afsted! 4 runder a 5,25 km i 8-taller rundt om henholdsvis Kronborg og op i byen. Mødte Henrik på første runde og overhalede klubkammi Kenneth undervejs. Dejligt mange publikummer og coach Jeanne ved depotet med et par gode råd. Jeg var flyvende de første 10 km så faldt farten men stadig hæderlige ben. Gel og vand hver 5 km.

img_4727

Det sidste 8 tal var jeg sgu lidt træt men ku jo se målstregen og fik lidt fart de sidste par km. Målstregen var en fest – jeg er så vild med den sidste spurt, i dag uden tårer, den er bare for kort – gid der var målopløb på et længere stræk, så det ikke kun tager 7 sekunder 🙂

img_4726

Både veninde Schultz med unger (Henriks kone) og kollega Charlotte var dejlig hep undervejs. Foruden Jeanne og kæreste. Ca 18* og sol og skyer på skift, 7-8 m/s.

Jeg slutter som nr. 9 i min age Group og nr. 39 blandt kvinderne. Jeg slår ikke PR som jeg håbede, men jeg havde en dejlig tur (og jeg var hurtigere end alle de mænd, jeg battlede mod – inkl. direktøren, dekanen og konsulenten på Metropol )!

img_4724

 

 

 

 

 

 

Det lange seje træk

Så er de sidste “lange seje” træningspas overstået og nu er der kun en uge til Kronborg Ironman 70.3. Siden klubmesterskabet i Karrebæksminde har jeg trænet dagligt og de sidste 3 dage har budt på 2,5 km hav (fredag), 95 km cykel (lørdag) og i dag 17,3 km løb. Så nu kan jeg med ro i sinde sige, at det lange seje træningstræk frem mod på søndag er overstået. 


Den kommende uge byder kun på moderat træning inkl få intervaller og ellers er der både klassefest og fodboldkamp og forældremøder på programmet.

Det er vist meget godt, at den snart står på ferie, god mad, vin og ingen faste (trænings)planer. Familien trænger til mig og jeg trænger også så meget til dem. I snit har jeg trænet 12 timer pr uge den sidste tid. Jeg savner min mand, og jeg savner at drive og dase og bare være. 

Jeg har tabt mig mere end jeg synes er sjovt (er under 60 kg), og lige nu døjer jeg med en meget urolig mave og har gjort det i ca 10 dage. De sidste to løbeture har jeg været i hækken 2-3 gange… Jeg er nervøs for, om der er et udbrud af Colitis Ulcerosa på vej. Det har været roligt siden marts sidste år, men det kan lige passe at det kommer nu – op til ferie. Sådan har det også været de sidste gange.

Jeg har ikke været så god til at tage min medicin, siden vi var på Mallorca for en god måned siden. Jeg er dog startet igen og håber jeg kan tage det i optrækket.

Jeg bliver nervøs ved tanken om, hvor mange toiletbesøg der kan drille mig på søndag. Jeg vil jo rigtig gerne tæt på og helst under 5 timer på de 1.9 km svøm, 90 km cykling og 21.1 km løb.

Jeg giver min krop noget ro den kommende uge og store mængder mad og drikke. Så giver jeg den gas på søndag og krydser fingre for at den der Colitis bliver væk. Og så holder jeg fa’me ferie!

Jeg blev sgu klubmester!

Altså juleaften er god, men 4.6.2016 var  virkelig god!

Klubmesterskabet i ALOT stod i år i Karrebæksminde ved kvart distance – 950/45/10,5. Jeg var tidligt oppe sammen med ældstebarnet og drog mod syd sammen med Balder og satte hund og barn af hos mine forældre i Faxe på vejen.

Der var skøn stemning i ALOT teltet, mens  folk kom dryssende.

Selve racet var med ca 1000 deltagende -sendt afsted i 3 heats med 10 min imellem start kl 12, i den stegende middags-sommerhede på mere end 26 grader og ikke megen vind.

Forventningerne til mig selv var ret store forud for dagen. Jeg ville mega gerne nappe forsvarende klubmester Mellanie Vendt, men hun har været sat ud af spillet på løbedelen og havde givet udtryk for ikke at stille op. Men hun er kommet langsomt og stærkt igen på det seneste – dog stadig et stykke fra sin topform. Så jeg måtte slå til nu! 🙂

Jeg er ikke meget for de massestarter på svømmedelen, men var ok rolig med erfaring i depoterne fra sidste sæson. Alligevel ærgrer det mig,når det ikke lykkes at svømme crawl hele vejen rundt. Når 350 starter samtidig er der jo nærmest en vaskemaskine på skylle- og slyngeprogram, der starter og det er hverken til at se, navigere, finde flow, eller få luft. Alle slås mod alle om at komme frem,så jeg måtte slå over i bryst og drive med flere gange til vi havde rundet 1. bøje.


Jeg havde håbet, svømningen kun skulle tage 18 min på de 950 m, men det tog 21. Dertil en god løbetur på vel 300 m over til t1. Og så afsted på cyklen.


Turen fra havnen startede på en noget grov asfalt de første 5-8 km. En del op af bakke og ned igen. Jeg havde først fornemmelsen af flow efter 17 km, men så begyndte jeg også at få km-tiderne op.

Jeg havde det skønneste “selskab” på ruten. Nr 667 var mega sej til at peppe mig og vi lå og pressede hinanden dog uden at drafte. Hun totalt sweat- talkede mig og det var mega motiverende!

Ind i t2 med helt vild stemning i opløbet. Fantastisk! Lynhurtigt ud igen i løbesko på de 10,5 km i stegende hede. Den var streng i Sommerhusområdet, hvor vinden stod stille. Heldigvis var der mange lokale der havde sat vand ud til os og haveslanger med brus, vi kunne løbe igennem – total redning! 

Løbeturen gik på en strækning hvor vi langt overvejende kunne se på modløbende. Og det er så fedt, når man kender rigtig mange på turen! Der blev klasket mange hænder og pep talket undervejs! Jeg holdt seføli øje med Mellanie, som havde nævnt, at hun måske udgik efter første løberunde på 5 km, hvis foden drillede. Men da jeg så hende på anden runde, tænkte jeg, at slaget nok var tabt. Hun er sgu så vild til svøm og cykel og sine skift, at jeg ikke troede, jeg kunne hente hende på løb – i den hede.

Men jeg lå ret stabilt – selvom min fornemmelse var at det gik langsommere. (den landede på 4.42 i snit, så det er godkendt…)


Målopløbet var helt vildt! Jeg elsker, når man kan få publikum med ved at hive armene opad og sætte en spurt ind.

Den smukkeste målstrækning langs vandet- de bedste 150 m har jeg altid med en lille klump i halsen.

Jeg elsker det, jeg elsker det! Jeg elsker det virkelig!


Jeg kom i mål i 2.35.02. Havde håbet at komme under 2.30 men varmen var streng og der var langt mellem skiftene.


Efter mål hilste jeg på klubkammerater og med-atleter og gik ned til klubteltet og væltede direkte ud i vandet igen. Stranden var blevet til fluepapir og vandet var såååå godt. Mens jeg lå derude råbte Mellanies store datter “du har nappet min mor med 50 sekunder” – åååh sejrens sødme!

Klubben fik lov til at bruge podiet til premieoverrækkelse og spas med bobler, skide sjovt altså! ALOT er godt nok gode til at feste og gøre noget ud af det!

Hjemme hos mine forældre stod boblerne klar og der var sat flag ud til vejen og jeg nåede aldrig i bad… Pyt jeg var jo også kun lidt øl-klistret…