Monthly Archives: februar 2016

Træning på ski

Skiferie er altid dejligt! Kroppen bliver brugt på en skøn måde, små muskler man glemte fandtes, dukker op igen. Sol på næsen, vind i ansigtet, øjnene der kan se langt, tobleronetoppe med snedrys på. 🌨☀️❄️

Skiferie for mig er både at kroppen bliver ekstra godt brugt, men det er også at ligge i liggestole og nyde solen, drikke glühwein, øl til frokost som består af papmad eller pizza/pasta og afterski med varm kakao og snacks.🍕🍟🍝🍺

Man kunne godt mene, at “bare” det at stå på ski er nok træning. Men det er det ikke for mig. Jeg har løbet ture på vores skiferier de sidste 8 års tid. Jeg synes, jeg får meget ud af lidt træning i højderne. Lidt alenetid. Mit eget rum. Men det kan ind imellem være lidt svært at komme afsted eller få klaret sin core træning. Vejret kan udfordre… Ømme muskler… Alt muligt andet kan trække.

Jeg lægger gerne turene mens familien alligevel foretager sig andre ting – ser film, bader, tager en lur osv.

Jeg er til gengæld rundhåndet med belønningerne til mig for at få det gjort. Så bliver det gjort!

Det kan fx være, at jeg først må drikke et glas prosecco🍾, når jeg har klaret min Core. 👏🏻👏🏻, eller at en snescootertur er ok efter 10 km løb i højderne.

Nå ja eller at en kælketur for fuld skrald også er en slags mave, balle og lår træning. Særligt med 52 km i timen!❄️⛄️

Her i Livigno 🇮🇹 er det blevet til core træning 5 ud af 7 dage af ca 25 min varighed hver gang.👊🏻👍🏼

Hertil 3 løbeture 🏃🏼: 10 km distance, 6 km fart og knap 8 km trail på langrendsløjpe. Det må række – foruden de samlet set 200 km alpint skiløb med en max fart på 84,7km/t. ⛷

Og så taler vi ikke om mængden af chokolade, dårlig fast-food og alkohol der også er indtaget. Det er jo ferie, så pyt😋🎿⛷🍸

Snart vender hverdagen tilbage. En ny træningsplan fra Jeanne er nok lige på trapperne. Og der er bare 3 uger til mit første mini tri stævne. Det bliver sjovt at komme igang igen.

Jeg har imellemtiden også tilmeldt mig Garmin Trailman summer edition. Gode ting venter forude!

ALOT – min klub!

Jeg er medlem af ALOT, Albertslund Løb Og Tri, en fantastik klub med ca 300 medlemmer fra den Københavnske Vestegn. Jeg har været medlem siden oktober 2014. Der er ca 100 TRI medlemmer og 200 løbere.

2015-08-19 06.43.51

Jeg svømmer fast om tirsdagen med klubben og også gerne om fredagen. Jeg kommer ind imellem til løbetræningen onsdage og sjældnere i weekenden – for jeg forsøger at putte mit løb ind i løbet af ugen, når det passer.

Vi cykler sammen om torsdagen om sommeren og i weekenderne.

Jeg har en personlig træner via klubben – Jeanne. Hun laver individuelle træningsplaner til mig, og vi har kontakt flere gange i løbet af ugen, hvor hun følger op på, hvordan det går. Hun tilrettelægger CORE træning for os, som har hende som personlig træner – og som vi udfører derhjemme 24 ud af månedens 30 dage. Vi bakker hinanden op i en fælles facebook- messenger tråd, så vi får gjort det 🙂

Om sommeren bliver der arrangeret alle mulige træningspas på kryds og tværs via ALOT’s Facebook gruppe. Og vi kører sammen til stævner eller tilmelder os samlet. Et par stævner om året er klubbetalte.

Vi har klubmesterskab både i tri og i løb. En fest hvor mange medbringer kage – en vigtig ting i ALOT sammen med Nutella og cola zero 🙂

Vi holder Nytårsfest og kårer årets nyslåede Jernmænd og -kvinder og også Sommerfest med grill og arrangerer selv løb bla. 6-timers løb, Viking Trail og Ønskeløbet.

Det er et meget værdifuldt fællesskab at være en del af – jeg er stolt over at være medlem af ALOT.

2015-08-31 18.26.32

Se ALOT’s hjemmeside via Klub-modul

Se ALOT’s Facebook offentlige gruppe

Se nominering til fantastiske foreninger hos tv2 Lorry

This slideshow requires JavaScript.

Uge 5 og 6

Et par ugers træning efter forskudte planer – historien gentager sig vist:-)
Uge 5 har været en alternativ uge præget af sygdom men også fejring af bryllupsdag på bedste vis!
24 timer uden børn på hotel med koncert, bio, god mad og vin. På piller men i det bedste selskab!
11 års bryllupsdag 
Lisa Nilsson og undertegnede 

 Træningsplanen så sådan ud uge 5.

Her er så det sparsomt udførte:

Mandag: 20 min core og 70 min på raceren til og fra job med gode intervaller!
Tirsdag: 20 min core (gik syg hjem fra job/uddannelse med småfeber)


Onsdag
: 20 min core – sløj

Torsdag
: Ingenting – rigtig sløj (men på hotel og ville nyde det – basta!)

Fredag
: ingenting – flad hjem fra hotelophold

Lørdag
: 20 min core, HT 60 min – moderat “mærke efter tempo” med 2 X 10 min med lidt tempo på.

Søndag
: morgenløbetur og til aften 20 min core

(HT: Hometrainer)

Uge 6 er i teorien:
Og planen i praksis denne:
Mandag: cykel til og fra job, off bike run 30 min og 20 min core
Tirsdag: svømning – dobbelttid og 20 min core
Onsdag: core 20 min
Torsdag: HT fra morgenstunden,  svømning og 20 min core
Fredag: løb til og fra job i alt 25 km og 20 min core efter ankomst i sommerhuset 
Lørdag20 min core
Søndag: løb 60 min i sommerhuset og 20 min core
 
Nyt core program starter på torsdag. Endnu ukendt indhold 🙂 Fokus på lænden. jeg har hørt Jeanne sige noget om en Cobra? Hertil udfører jeg også
  • 30 benløft
  • 20 armbøjninger
  • 60 mavebøjninger
  • 4×1 min grillkylling planke
  • 40 stk Hofte 1 på hver side
  • 40 stk hofte 2 på hver side