Monthly Archives: oktober 2015

Træningsinaktiv….

Piv, så nåede snotten også at få magten over mig… kedeligt! Selvom det kun har varet 3 dage nu, så er det knap en uge siden, jeg har trænet nu…. Dobbelt piv…

Jeg vidste godt, at det ville blive svært at nå træning i weekenden, eftersom der var arbejdsweekend i vores delesommerhus. Det plejer at være intensivt og med fuld skrald på opgaverne. Denne weekend skulle der plantes ca. 50 m skelplanter i to rækker og males skur – god armtræning 🙂 Jeg tror aldrig, jeg har gravet så meget med spade, som i denne weekend. Heldigvis har vi nu alle fået så store børn, at de var en kæmpe hjælp. De knoklede nærmest lige så meget som forældrene – helt til det blev mørkt…

På vej hjem fra sommerhuset begyndte det at kradse i halsen og natten til mandag var den helt gal. Nu har jeg tilbragt to dage på sofaen med “Mad Men” sæson 6, te og strikketøjet. I går morges var jeg nødt til at få lidt luft, så jeg tog hunden med til Ishøj Strand og gik en tur i det flotte vejr – og sov længe til “formiddag” bagefter.
I dag har jeg så rejst mig fra sygelejet – flere kg tungere – og er taget på arbejde – i bil forstås… Det snurrer helt vildt for mine ører og i nat kom hosten. Ingen svømning i går – og gad vide, hvornår mit korpus kan lidt igen…Der er bare 10 dage til mit første 12 km trail løb, så jeg håber på, at der ikke går alt for lang tid. Jeg ved da godt at jeg sagtens kan løbe 12 km  – også selvom det er trail, men jeg er simpelthen ikke god til at ligge stille…(også selvom det da er meget hyggeligt – i ca 2 timer…)

Sådan er tirsdagene fra nu af:-)

I dag begyndte “den nye slags tirsdag…”

Tirsdag, hvor det ikke kun er svømning fra 19-20, men hvor der forud for svømning er en herlig løbetur i trailsko i mørket med pandelampe, refleksbånd, i mosen med Caroline – op og ned af bakker og igennem krat og buskads.
Heldigvis kunne Caroline vejen – en helt god deal, når man også lægger til, at min pandelampe trænger til nye batterier. Jeg ville have været pænt lost, hvis hun slap mig et sted mellem Vallensbæk og Albertslund…
Tilbage i svømmehallen blev det til ca 1600 m – krydret med træning af hovedspring… I have to say… Stejl læringskurve – jeg er en spade til det! Det stejler inde i mit hoved!
Jeg præsterede i nævnte rækkefølge:

  • 1 stk maveplasker
  • 1 stk “jeg fortryder midt i springet og lander på benene”
  • 2 stk “siddende på kanten og dumper i”
Så svømmede vi vel 3-4 x 75 m crawl og jeg kunne bare mærke, det ville være godt for mig med en succes inden saunaen, så på eget initiativ kravlede jeg op på kanten igen og prøvede igen, mens Mette heldigvis guidede en ekstra gang.
Så fik jeg to “fine” spring i kassen – kun lidt på maven, men hvor jeg rent faktisk satte af (med samlede ben) og svømmede videre med det samme:-)
Ja ja da – man skal kravle før man kan gå!

3 forskellige løbepas på 3 dage

Efterårsferie er altså skønt, når der pludselig er tid til løb og leg! Bare fordi der er lyst…!
De sidste 3 dage har budt på 3 forskellige løbepas!
Tirsdag – derhjemme på Vestegnen: 9,4 km i tempofart ca 85% af max. Den sædvanlige rute rundt om skolen igennem skoven.
Onsdag – ankommet i sommerhuset: 7 km trail i Vesterlyng igennem komøg, sop i sumpede vandhuller med kobberfarvet, irret, ildelugtende vand. Ind imellem de lave bevoksninger, op og ned af sandklitter, ned til havet, igennem sand, tang og vand. En fest af følge dyresporene og se hvor de ender, lidt urolig for, om jeg skulle ramme panden ind i en ko-bagdel, når jeg smutter rundt om en busk…:-)
I dag – fortsat i sommerhuset: 12,2 km med Ingeborg og Mark i ca 70% af max. Asfalttur først en del i modvind så i medvind:-) 
Det tager sig helt pænt ud i den samlede oversigt – også taget i betragtning af de 10,6 km med Carla i søndags, dermed 40 km siden i søndags eller over 50 km den sidste uge:-) 
Nu hvile og restitution i morgen med og lørdag napper jeg nok den sidste ferietur!

Sydkystløbet

Carla har et par gange spurgt, om hun må komme med til Eremitageløbet. Jeg har sagt, hun skal vente til hun er mindst 10 år. Det blev hun for 12 dage siden…
Godt så! Jeg foreslog, at hun begyndte med at se, hvordan der føltes at løbe 10 km – en km pr leveår:-)
Ergo var vi få dage efter tilmeldt Sydkystløbet med start og mål ved Hundige havn.
Det var Carlas første 10 km med nummer på maven og faktisk var det en DAF opmålt kvartmarathon på 10,6 km. Solen skinnede og vinden var stille, strandparken tog sig ud fra sin smukkeste side!

Vi kom godt afsted og Carla satte farten, som hun holdt jævnt hele vejen rundt i ca 5.40 pr km. Der var lidt mod- og medvind langs vandet, men en fin flad og smuk rute og et meget veltilrettelagt løb med glade frivillige og masser af hep og cadeau til Carla, som den yngste på kvart distancen.
Vi løb så stabilt, at vi fik selskab af en klubkammerat fra ALOT, som fulgte os i hælene fra ca 5 km:-)
Et par gange nævnte Carla ondt i fødderne eller i ryggen (fra motionsdagen forleden) men humøret var højt. Jeg havde sagt til hende, at hvis hun havde mere krudt, måtte hun spurte, når hun kunne se målportalen. Så det gjorde hun – jeg kunne faktisk ikke følge med!
I mål lige under timen på 59,38, bum!
Jeg havde sat mine penge på, at på en god dag kunne hun godt komme under timen, men realistisk ville det nok nærmere hedde lidt over timen. Så sej tøs altså!

Tilbage på terrassen med medaljer og solskin og duften af storesøsters kokkerier – bananpandekager!

Oven på 17 års-kærestedags-fejring i aftes med 7 retters menu og 1,5 flaske vin med gemalen min på “de tre små grise” på Værnedamsvej, kan jeg konstatere, at man løber fint på sådan et kongemåltid! 

Allerførste trailtur!

Så fik mine nye Garmin Speedcross 3 deres ilddåb!
Regn hele dagen og så holdt det op lige da jeg skulle ud og “traile” for første gang… Øv! Nu skulle jeg ellers lige til at være rigtig mudret…!
Sjovt at have fokus på, hvordan nabolaget og skoven pludselig kan udforskes på ny, når man forlader stierne.
Jeg fulgtes med Liva på cykel det første stykke på vej til håndbold og i stedet for asfalten, hoppede jeg ud i rabatten eller i græsset langs stien. Da jeg sagde farvel til hende, gik turen mod Herstedhøje ind mellem træerne og ud i det høje græs. Op af bjerget et par gange, zig zag indimellem gederne på vej nedad, igennem det smattede område bag bjerget og ned i skoven igen, hvor jeg tog ridesporet hjemad. Smat, skov og snask.
Og hey! – det blev da til 10,5 km på 57,15. Jeg tjekkede slet ikke farten undervejs, tænkte kun på hvor fødderne skulle placeres skridt for skridt og på at skoven er så fin nu mens den skifter farve:-)
Glæder mig til mere af det!

Kolbøttevendinger!

“Så så man lige mig” – slæbe mig afsted til svømning i aftes for første gang i denne indendørssæson.

Mør i hele kroppen – uoplagt som bare f….. og det der trak var saunasnakken bagefter…  Og hvad kommer jeg ud til: KOLBØTTEVENDINGER! 🙂

Jeg, der ikke kan slå en kolbøtte under vandet, lavede mildest talt ravage på  bane 2… Til sidst forbarmede træner Jan sig over mig og sagde at jeg godt måtte springe over.

Men det skal altså læres, vand i næsen eller ej – det ser så blæret ud – og det går jo markant stærkere – flere baner på den samme tid. Selvom jeg ikke skal bruge det så meget i havet…

Jeg rammer altså stadig en del steder, hvor jeg bare er så meget nybegynder… !