Monthly Archives: september 2015

Zombierne kommer – løb for "plastik-snip-livet!"

Jeg begynder med at sige det, som det er: i det følgende er der modstridende og modsatrettede følelser involveret.
Dagen i går stod på Zombieløbet, et 5,5 km langt trail – oplevelsesløb i Vallensbæk Mose.
Carla og jeg deltog for første gang mens Liva var til håndbold stævne med overnatning i Næstved.
Carla har været meget “spændt – ja nærmest nervøs ved tanken ” – stort set siden hun og et par drenge inkl. fædre fra klassen tilmeldte os alle 6. 

Og det havde hun god grund til…

Starten gik igennem en lille labyrint og et total mørklagt hus med røg og damp. Herefter ud på ruten hvor hundredvis af zombier lå gemt og kun var på jagt efter vores 3 liv – manifesteret i tre plastik snipper om livet.
Carla var SÅ HUNDERÆD hver gang vi nærmede os et par zombier. Lyden af mennesker, der skreg foran os eller zombier, der growlede gjorde hendes forventninger uoverkommelige i forhold til, hvad der ville vente om næste “hjørne”, bakketop, eller i næste buskads.
Jeg spurgte hende efter knap 1 km, om hun ville vende om. Jeg stoppede hende op, satte mig på knæ, kiggede hende i øjnene og sagde, at vi sagtens kunne vende om. Det ville hun ikke. Hun ville igennem.

Hun jamrede og klynkede og lige meget hvor meget, jeg forsøgte at berolige hende med ord som “det er jo bare en leg”, “de gør jo ingenting”, “jeg passer på dig” osv. så var det er sejt træk for min yngste der selv havde ønsket at deltage…

Hun kom igennem! Zombierne var heldigvis gode til at fornemme at her kom en pige, der ikke var tryg ved det, så de holdt igen og lod os passere uden yderligere forskrækkelser. De gav tegn til hinanden om at holde igen og det var jeg ærlig talt meget taknemmelig for.

Nu tilbage til det modstridende: for samtidig med, at jeg syntes, det var SÅÅÅ synd og ærgerligt for Carla, at hun ikke kunne nyde det og at al hendes nervøsitet for dagen desværre blev indfriet, så syntes jeg selv, at det var vildt sjovt og fedt at tænke strategisk ved hvert møde med zombierne. Hvilken vej skulle vi uden om dem? Når der var mange – hvordan kommer vi igennem uden at miste liv? Nede ved kanalen, hvor vi skulle igennem vand et par gange og hvor der var rigtig mange zombier, hvad gør vi så her for at undgå?

Tilbage i målområdet efter maximal tidsstraf (for selvfølgelig havde vi ingen liv tilbage), var Carla og drengene lidt mere trygge igen. Efter en kebab og sodavand i det skønne solskinsvejr, kan man klare verden lidt igen.

Det var skønt at se, hvor mange gode ALOT klubfolk, der havde meldt sig som frivillige og hjalp til at det hele bare løb super godt af stabelen og Zombieløbet er bestemt et arrangement, jeg vil anbefale til alle, der kan lide et godt gys og grin!

Min seje unge efter løbet. Næste år vil hun ikke løbe selv. Hun vil være zombie og forskrække mig – for jeg deltager igen – dog med trailsko 🙂

Planlægning af næste år – tilmeldinger osv.

Stille og roligt bliver der fyldt flere stævner på.

Jeg vandt en fribillet til La Santa Sprint Serien, den er nu indløst til 4 gode løb i Juni, hvor jeg skal se om jeg kan blive gode venner med den smukke og alligevel mørke Furesø…

I Juni er jeg også tilmeldt Karrebæksminde TRI og jeg vil tilmelde mig Kronborg, når den åbner på onsdag.

Så har jeg tilmeldt mig Farum Mini Tri, som med 4 små uformelle og gode begynderstævner fra marts til maj er gode til at komme i gang på. Op på Tyren, som man si’r .-)

Så er foråret da ved at være på plads 🙂

Før foråret kommer er der dog efteråret og vinteren og her glæder jeg over, at jeg snart har købt et par Salomon Speedcross 3 og i samme moment er tilmeldt Trailman Winter Serien med 3 x 12 km trail i november, december og januar. Det bliver helt nyt for mig at løbe trail. Meget spændt!

Jeg tror, det er lige det, der skal til for at aflaste mine fødder. Og for at motivere mig til at komme ud i vinterhalvåret. Det plejer nu ikke at være svært for mig at komme afsted, men nu sker der noget nyt, nye muskelgrupper kommer i bevægelse og det glæder jeg til og over!

Følg mig på:

  • Facebook.com/miathlon
  • Instagram: iMIAgine/Miathlon
  • FLICKR: iMIAgine
  • Endomondo: Mia Mørkeby Johnsen

To timer for mig selv!

Dagen i dag arbejdsmæssigt stod på at færdiggøre alle de sidste detaljer til to dagens seminar for knap 100 kolleger i Studieservice hvor jeg er facilitator og tovholder.
Pigerne lavede pludselig aftaler i løbet af eftermiddagen og manden kom i tanke om et bestyrelsesmøde … Så var (resten af) dagen helt åben!
En kop kaffe med Amalie på hjemadressen og stadig havde jeg timer til overs til mig selv.
Jeg valgte at trække i løbeskoene på trods af vanvittige vabler, der udfordrer  og snuppe 1 km opvarmning m teknikøvelser, 2 x 5 min m 30,20,10 intervaller (2 min imellem) og til slut et 800 m langt interval. 
 
Da jeg kom hjem røg der lige en lammesteg i ovnen og så i karbad med mig!
 
Jeg skal til at pakke taske til seminaret og faldt lige over denne flok medaljer der hænger på soveværelset. De går knap 10 år tilbage. Hver og en gemmer på en unik oplevelse der har været med til at gøre mig til den jeg er.
Det er tirsdag og der er svømmetræning i dag. ALOT er rykket indendørs i svømmehallen igen, men så længe jeg ikke kører bil (10 dage tilbage!) så er det for bøvlet at komme afsted. Ergo bliver det til løb i stedet lige pt.

Det jeg tænker på, når jeg tænker, mens jeg træner/racer – Lidt om flow

Da jeg startede på at dyrke tri, var jeg spændt på, om jeg kunne opnå det samme flow, som jeg har, når jeg løber.

I dette billede fra Eremitageløbet 2014 ses lidt af følelsen i mine øjne. Jeg bliver lidt lang i blikket og en lille smule fjern.
Jeg er vild med at løbe, fordi jeg er 100% til stede i det – og kun det. Det er her jeg:
• tænker, de tanker jeg ikke anede, jeg havde
• får ideerne til nye projekter
• løser dilemmaer eller problemstillinger
• tager hul på en opgave, jeg ikke rigtig har kunnet få gang i eller 
• giver slip på en kedelig oplevelse, sorg, irritation og frustration.
Der er stort set ikke det, en løbetur ikke kan klare. Ligegyldigt vind og vejr, årstid eller hvor på kloden, jeg befinder mig. 
Jeg kan ikke gøre andet end at tage et skridt af gangen – igen og igen. Tankerne kommer og går. Benene flytter sig af sig selv. Humøret skifter:-)
Og kan denne følelse så også findes frem på cyklen? I svømmehallen? I havet?
Ja, det er min oplevelse, at jeg kan opnå meget af det samme på cyklen og i havet. 
På cyklen giver den friske luft i kinderne, farten, tråddet og trækket, bakkerne, medvind og modvind, intervaller med mere fart og mindre fart en følelse af frihed og ubegrænsede muligheder. At være sin egen herre.
I havet er der kun min egen vejrtrækning at lytte til kombineret med at bunden skifter udtryk; tang, sand, græs, en fisk…
Bølger eller stille vand gør ikke den store forskel, men det er bare herligt, at man ikke skal vende efter 25 eller 50 meter.
Jeg opnår ikke helt det samme flow i svømmehallen, dels fordi jeg træner med skønne klubkammerater, som jeg sludrer med, men også fordi jeg tæller baner og træner teknik. Fokuserer på, hvordan jeg tager mine tag, hvordan jeg ligger i vandet eller hvad fødderne gør. Øver vejrtrækning til venstre side, som jeg er en kegle til. 
For mig er flow en tilstand, jeg er ret afhængig af. Ikke bare i sporten men også på mit job, når jeg laver mad, når jeg strikker, slår græs osv. Så det er herligt at der også er flow i de to “nye” sportsgrene i tri:-)

En hverdag med løbe-sports-aktive-børn

Jeg har lige sendt den yngste afsted til “Colorrun by Night” med klubben. Hun bliver 10 år om 14 dage og kommer først hjem kl 23, fordi hun er til et løb med 5 fra klassen – 4.klasse!  Næste uge skal hun (og jeg) med til Zombieløbet – også med flere fra klassen. Imellemtiden er der en fodboldkamp her i weekenden og en del træning i ugen der kommer.
Min ældste spiller håndbold 2 gange om ugen og har kampe i weekenden. Hun cykler frem og tilbage – 5 km hver vej. De starter træningen med en 3-4 km løbetur.
Hertil kommer, at vi alle i familien er glade for al tænkelig leg i hav, skiløb, windsurfing, klatre i trætopbaner og hvad vi ellers kan finde på.
Da jeg var i deres alder slæbte jeg mig rundt på “skolernes motionsdag ” og kom lige op på 5 km i rask gang. Ikke noget med at finde glæde eller fornøjelse i den slags udskejelser.
Og jeg ser på mine piger der glæder sig til at komme afsted til træning, kampe og stævner, til fællesskabet med holdkammeraterne og til at give den gas!
Jeg er helt overbevist om, at så længe vi som forældre viser det gode eksempel ved selv at være aktive og samtidig lader pigerne lege med sporten og den fysiske udfoldelse og IKKE pacer men lader dagsformen styre om de har lyst til at tage til træning i dag eller ej, så giver det pigerne en sund og afbalanceret indstilling til sport som en naturlig del af hverdagen. 
Når det kommer til kampe, er vi lidt mere “insisterende” end ved træningen. Med mindre man er syg eller skadet så kommer man, hvis man er tilmeldt. Holdet regner med dem!
Men vi tilmelder os ikke kampe eller stævner når vi hver 4. weekend har sommerhuset, så takker vi nej eller melder fra, ellers ville vi aldrig komme i sommerhuset:-)
Her er lidt stemningsbilleder fra et aktivt-børne-sportsliv:-)
Havnsø 2015

Sicilien 2015

Ønskeløbet 2015

U11, forår 2015

Boldpige, forår 2015

Ønskeløbet 2015

Træning i parken forår 2015

Efter træning forår 2015

La Plagne februar 2015

Windsurfing, Koroni sommer 2013

Mine PR tider i Løb og Tri

ironman1Podieplaceringer 🙂

Personlige rekorder v officielle stævner:

Tri

  • Ironman: 3,8/180/42,195: 10:53.11 (KMD Ironman Copenhagen 2017)
  • 1/2 jern:1900/90/21,1 5:15:13 (Stevns Jernmand 2017)
  • OL 1500/40/10: 2:38 (Bellevue Tri aug 2015)
  • 1/4: 950/45/10.5: 2.25 (Karrrebæksminde Tri 2017)
  • Sprint: 750/20/5:1:10.09 (Club la Santa spring tri serien juni 2015)
  • Minitri: 200/20/4: 58,37 (Brøndby Kvindetri aug 2015)

Løb

  • 5 km: 21.42 (Kaiser Sport Challenge 2016)
  • 10 km: 46,04 (Friløbet september 2014)
  • Eremitageløb 13,3 km: 1:00:36 (oktober 2013 – her også hurtigste 10 km på 45.04)
  • 15 km: 1:13.00 (Nike test 2, marts 2012)
  • 21,1 km: 1:40:21 (Powerrade Halvmarathon oktober 2013)
  • 42,195 km: 3:38.18 (Cph Maraton maj 2018)

Coopertest: 3024 m på 12 min (august 2013)

Se også overblik over Eremitageløbstider siden 2001.

Se links til resultater – baseline og forår 2015

Se løbetider fra 2001-2014