Monthly Archives: august 2015

Nr. 3 til Kvindetri i Brøndby :-)

For et år siden skrev jeg dette på Facebook:

Første tri gennemført i blæst og regn men sikken en fest. I’m hooked! Kom op af vandet som nr. 3 i lidt over 4 min (og må vist hellere lige træne lidt svøm for crawlen gik fint ca. halvdelen), cyklingen var sjov og jeg blev kun overhalet af to, løb i fin stil (overhalede alle) og i mål som nr 24 ud af ca 1100 i tiden 1.10.26. Debutanten er tilfreds”

Fra Facebook 17. August 2014

Jeg dobbeltjekkede lige tiderne og jeg blev faktisk nr 19 sidste år ud af ca. 900 og det var jeg rigtig godt tilfreds med.

Nu er der gået et år – mit første år med TRI og med ALOT.

I dag stillede ca 20 ALOT damer til start i Vestbadet og det var en fornøjelse at ankomme til en lejr, der allerede var klar, duften af hjemmebag og store smil fra formiddagen.

Vi havde fælles start i vandet kl. 10.40 og jeg havde en ambition om at komme under den magiske time – mine mellemregninger fortalte mig at det kunne lade sig gøre, hvis vejret og kroppen var med mig.

Jeg var nødt til liiiige at tjekke hvor mange der de sidste år var kommet under en time til dette stævne – i 2014 var der ingen (det skyldtes nok ret så kraftig regn) og i 2013 var der blot en der var under en time. Men vejrforholdene i dag var optimale – ingen vind, ingen regn, ingen sol – ca 20 grader!

Så målet var ambitiøst i dag – jeg ville under den time – punktum!

Svømningen gik fint – jeg lå forrest i feltet og kom først op af vandet, cyklingen gik forrygende trods en “svær rute” – der var overfyldt, mange med cykelkurve og jeg råbte “bagfra” måske 20 gange for at kommende ræsende forbi. Flere steder med prop og ikke særlig tydelig skiltning. Pludselig kunne jeg mærke, at jeg er blevet mere erfaren og har prøvet stævner med mere rutinerede deltagere – der er sket meget på år 1!

 

 

Jeg blev på intet tidspunkt overhalet, heller ikke i løbet. Det var en fest – selvom jeg ca halvvejs på løbeturen fik  “mellemgulvskrampe” og måtte kæmpe med at få luft ind via næsen og ud gennem munden. Det gik over efter 1 km – og det var jo ingen lang tur i dag.

 

 

Dagens tal – swin er inkl T1.
Dagens afsluttende stilling – 681 gennemførte

Der var skønt at komme i mål som første ALOT’er og tage imod de andre for til sidst at spise hjemmebag i teltet.

Og en stor fornøjelse at komme under en time, skære 12 minutter af min tid fra sidste år og ovenikøbet blive nr 3 ud af 681. Jeg er vild med TRI – og vild med ALOT som samler gode tri-folk på tværs af alder, ambitioner og anciennitet – Dét er det rigtig fantastiske!

 

Ironman hep hep hep med ALOT – jeg gør det i 2017!

Sikken en herlig dag! 
Først kaffe i formiddagssolen med min skønne veninde Amalie, efterfulgt af fodboldhep på yngsten i Virum hvor BIF vandt 6-1.
Videre med tog ind til byen til den sejeste omgang hep med ALOT.
Vi stod ved diamanten med mega anlæg og mikrofon, kolde sodavand og pavilloner og den fik ikke for lidt med High Fives, dans og power pep hep. Der var en sejr, hver gang vi fik en gående op at løbe eller lunte!
Og vores klubkammier fik et ekstra nøk hep! Det var en fornøjelse 🙂
Nu har jeg snuset til savsmulde. Caroline og jeg har stort set aftalt, at vi gør det i 2017. Så sparer vi en krone sammen pr km,vi træner det kommende år, så har vi til billetten.
Lyder det ikke som en plan?
Her er listen over de seje triatleter, jeg holdt øje med;

Parkstafet i Glostrup og første coaching session

Dagens parkstafet i Solvangsparken var en sjov en af slagsen:-)
Pigerne løb på hver deres hold – Liva med AG håndbold og Carla med klassekammerater. De klarede de 4 km flot på 21-22 min.
Jeg stillede op på det “hurtige damehold” og var spændt på om knæet ville holde.
Det gjorde det:-) 
Vores hold vandt da Damerækken, blev samlet nr. 19 ud af 175 hold og jeg kom igennem på 17.40 på 4,1 km.

Premier blev det også til: 500,- til Glostrup shoppingcenter og gavekort til to timers “2vs2 football” i glasburet i fritidscentret – så nu skal vinder dameholdet da ud og blafre med vingerne! 
Det var sjovt at komme på podiet og blive fotograferet til lokalsprøjten.

Fantastisk stemning med 58 ALOT’ere i telt og solskin.

Mandag var dagen hvor jeg mødte min nye mental-coach Louise Vieth Friis som skal hjælpe mig med at finde balancen i triatlonlivet og få “mig og ambitionerne skal til at gå hånd i hånd”. Vi havde en rigtig fin start og fik talt os ind på hinanden dvs hun fik talt sig ind på mig 🙂

Louise er en cykelrytter-type på 25 år, så da vi mødtes på mit arbejde kl 16 var vi begge arbejdsklædte og en time senere skiftede vi til pudebuks og kliksko og cyklede hver vores vej af Jagtvej.

Jeg er rigtig spændt på, hvad vi kan udrette sammen! Nu er jeg i gang og må se hvad det fører til…
Måske bliver denne lille coaching-bog en sand guldgrube af viden?

På vej tilbage fra springerknæ

Ugen der er gået siden Bellevue Tri har været så passiv, som det har kunnet lade sig gøre for at give ro. Jeg må jo ikke køre bil så jeg er tvunget på cykel eller alternativt med tog (!) hvilket jeg var for første gang i 2015 i tirsdags, da det stod ned i stænger.
Laaaangsomme cykelture har kendetegnet transportcyklingen i øvrigt. Jeg har kun presset med venstre ben og trukket det højre med rundt. Det har taget en evighed at komme frem og tilbage til Tagensvej men sådan må det være…
I går blev det til en meeeeget rolig løbetur. Jeg løb 2,3 km med pigerne fra sommerhuset ned til vandet hvor vi hoppede i:-)
Jeg løb lidt hurtigere hjem men stadig stille. Og jeg havde ikke ondt! Skønt!
I dag snuppede jeg 1500 m i havet v vesterlyng og det var herligt!

På tirsdag er der Parkstafet og jeg er blevet spurgt om jeg vil med på det “hurtige damehold”. Hvad det så indbefatter? Jeg bliver nok ikke så hurtig som jeg ku blive, men håber det er nok. Jeg tror, der er “podieambitioner” så jeg skulle nødig være den der trækker ned:-)

Overvejelser om "jern"…

Lige rundt om hjørnet er der Ironman i København. Jeg tager ind og hepper på klubkammeraterne og mærker stemningen.

Jeg VED, at jeg får lyst til at prøve kræfter med distancen.
Jeg ved OGSÅ, at det ikke skal være i 2016, selvom jeg (allerede før jeg havde prøvet TRI en eneste gang) har proklameret, at det skal være, før jeg bliver 40 (hvilket jeg bliver i september 2016, så Ironman ligger perfekt der i august…)
Her er årsagerne til, at det IKKE skal være i 2016: (note til mig selv- læs dette når du alligevel får lyst)

  1. Vores familie er ikke klar til, at jeg investerer den fornødne tid det kommende år
  2. Min kære mand er ikke klar med den fornødne opbakning og det må jeg respektere
  3. Jeg/vi har faktisk ikke råd til at kaste penge efter både registreringsgebyr samt efterfølgende mere udstyr, flere stævner etc …
  4. Jeg er lidt i limbo hvad angår mine faglige karriereplaner – måske skal der ske noget andet/noget mere/noget “leder-agtigt” og så er det måske lidt vel ambitiøst med så stort et mål det kommende år.
  5. Jeg tror ikke at det er det rette tidspunkt, da mit helbred, som generelt er godt, nok lige skal finde sig til rette med, at der er nogle udfordringer med Colitis Ulcerosa, besvimmelser og allergi, knæ osv.
Der gør jo ikke den store forskel, om det er næste år eller om 2 eller 3 år…
Faktisk er jeg måske bedre forberedt, hvis jeg har flere år med TRI i bagagen, end jeg har nu. Jeg ved godt, at min grundform er rigtig god og at jeg nok har det, der skal til rent fysisk og psykisk.

Omvendt synes jeg at distancerne fra OL til ½ er rigtig sjove at kæmpe med og der kan jeg måske blive rigtig hurtig… Så planen er at gøre noget mere af det i 2016 og se hvad der sker…:-)